Det store arabiske flyselskab Qatar Airways har eksisteret i 25 år og fejrer bl.a. sig selv ved at lakere en af sine nye Boeing 777’ere i de farver, som selskabets første maskiner fløj rundt i i tiden før årtusinde-skiftet.
Den retro Boeing 777 havde sin debut den 21. februar, hvor den tog en tur fra Qatar Airways hjemmebane i Doha og til Charles de Gaulle lufthavnen i Paris.
Nu har Qatar Airways så besluttet, at det specielle fly skal rejse til de fleste af flyselskabets destinationer i verden i de næste 12 måneder. Mon ikke Københavns Lufthavn kunne være et af dem?
Flyselskabet har vundet mange priser for sin luksus og service ombord. At Qatar Airways har været i luften i 25 år, er der nok meget færre, som er klar over.
Det olierige emirat Qatar, der ligger nord for Dubai på østsiden af den arabiske halvø, arrangerer i år fodbold-verdensmesterskabet i fodbold.
Da Qatar Airways begyndte i 1997, var det et lille regionalt flyselskab. I dag flyver selskabet til 140 destinationer på seks kontinenter fra sin hjemmebane i Hamad International Airport (HIA) i Doha….
(Indledningsfoto til artiklen: Qatar Airways / Flickr)
Skriv et svar