Det kommer nok som lidt af en overraskelse, at Qatar er verdens mest sikre land at rejse til som turist eller forretningsmand m/k.
Det lille arabiske land har nemlig ligget i religiøs strid med sine naboer gennem flere år. Saudi Arabien mod øst og Emiraterne med Dubai mod syd.
De har bl.a. forbudt det store flyselskab Qatar Airways at flyve hen over deres territorier. Med det resultat, at flyene måtte tage en bue udenom de pågældende lande, og flyveturene varede over en time længere end før.
Det er åbenbart ikke gået ud over den sikkerhed og tryghed, man oplever ved at rejse til landet på den arabiske halvår.
For andet år i træk ligger Qatar nemlig som nummer ét af 133 lande, som det hollandske analyse-firma Olery har vurderet til sit ”Guest Experience 2020 Numbeo Safety Index.”
Qatar har ligget som Mellemøstens sikreste rejse-destination hvert eneste år siden 2015. Siden 2019 er Qatar hoppet op som verdens mest trygge sted at rejse hen.
I de seneste tre år har over 14 millioner udenlandske turister besøgt emiratet Qatar, der betragtes som verdens rigeste land på grund af sine enorme mængder af olie og naturgas. Hovedstaden er Doha med 372.000 indbyggere,
Qatar regner med, at turiststrømmen vil eksplodere, når landet er vært for fodbold-VM i 2022.
Hvis man ikke lige er til 22 spillere, der render rundt på en bane efter en bold, har Qatar også mange museer, gallerier og orientalske markeder. Emiratet har også ørken, badestrande og områder, som UNESCO har udnævnt som verdensarv.
I 2019 udpegede det kendte amerikanske business magasin ”Forbes” Doha som en af de 15 bedste rejse-destinationer at besøge.
Lige nu er Qatar ved at genåbne sine grænser for internationale besøgende efter Corona krisen. Qatar kan besøges uden visa af indbyggere fra 80 lande, deriblandt Danmark….
(Indledningsfoto af Doha til artiklen: Florian Wehde / Unsplash)
Skriv et svar