Det arabiske flyselskab Qatar Airways har så stor succes i Skandinavien, at det fra april vil udvide sit antal af afgange fra både København og Oslo til Doha i Qatar.
Qatar Airways flyver i øjeblikket fire gange om ugen mellem København og den arabiske halvø, hvor flyselskabet har sin hjemmebane i Hamad International lufthavnen.
Fra april udvides frekvensen til syv dage om ugen. Dertil skal lægges en daglig afgang med ”code-share” partneren Finnair på samme rute.
Dermed kan man rejse to gange dagligt direkte fra København til Doha. Det samme antal, som nordmændene til sommer kan fra Oslo med Qatar Airways alene.
De mange nye flyafgange vil gøre det meget nemmere at rejse fra Danmark til populære asiatiske destinationer som Indien, Vietnam, Filippinerne, Indonesien og Thailand. Alt sammen via et enkelt stop og flyskifte i Doha.
Forud for den nuværende vinter-sæson oplevede Qatar Airways en stigning på 48 procent i reservationer. Fremgangen ser ud til at fortsætte her ind i det nye år.
Qatar Airways benytter moderne Boeing 787 Dreamliner fly på ruten mellem København og Doha.
De fem mest populære destinationer er:
- Bali
- Bangkok
- Manila
- Tan Son i Ho Chi Minh City
- Phuket
(Indledningsfoto til artiklen: Jeffry Surianto / Pexels)
Skriv et svar