Den lufthavn, som de fleste danskere nok kender, når de rejser til USA, viser sig i den kommende tid fra sin lidt kedelige side.
Flyrejsende til og fra John F. Kennedy i New York (JFK) må nemlig regne med forsinkelser fra denne uge og helt frem til november eller begyndelsen af december.
De skyldes, at JFK må lukke den ene af sine fire start- og landingsbaner på grund af reparationer. Det er Runway 13L-31R, der i øjeblikket håndterer en tredjedel af lufthavnens trafik.
Banen er så slidt, at den ”nærmer sig enden på sit brugbare liv”, som JFK lufthavnens ledelse udtrykker det.
Derfor skal vejbelægningen udskiftes talt, banen gøres 33 pct bredere, og helt ny belysning, signaler, kabler og moderne navigations-hjælp monteres.
Den slags tager tid, og USA’s mest befærdede internationale lufthavn advarer derfor i god tid om forsinkelser forud for den travle sommer-sæson.
I samarbejde med USA’s lufthavns-myndigheder vil JFK’s ledelse forsøge at begrænse ulemperne så godt som muligt for passagererne, men forsinkelser vil næppe kunne undgås.
Den populære lufthavn vil bl.a. maksimere sin effektivitet og forbedre kommunikationen til sine passagerer.
Desuden vil JFK holde sit Airport Operations Center åben 24 timer i døgnet for at sikre en god koordination mellem flyselskaber, terminal operatører, kontroltårn, security, toldvæsen og immigrations myndigheder.
Reparationer af Runway 13L-31R og de tilhørende taxi-veje ventes at koste 2,4 milliarder kroner (355 USD).
JFK vil bl.a. udskifte den nuværende asfalt-belægning med special beton. Den kan holde til 40 års belastning, mens asfalt typisk kun tåler 12 til 15 år.
Med 59 millioner passagerer er JFK verdens 22. travleste lufthavn. Den er samtidig USA’s sjette-største, men størst målt i internationale passagerer….
Skriv et svar