Rejs i rør gennem Europa

Corona pandemien har ikke kun sendt flyselskaber i dyb krise. Nedturen har også fået både flyselskaber og regeringer til at tænke lidt hurtigere i alternativer til den traditionelle luftfart.

Både politikerne i Berlin, Paris og Stockholm stiller derfor krav til en mere grøn fremtid hos deres lokale flyselskaber for at give dem tilskud og lån til at overleve Corona perioden.

Det grønne og miljø-rigtige er dog bare ikke noget, som kommer lige om hjørnet. Jovist – moderne jetmotorer støjer og sviner meget mindre end gamle, men helt nye driftsformer som f.eks. elektriske passagerfly ligger adskillige år ud i fremtiden.

I Frankrig har regeringen krævet, at Air France dropper flere af sine indenrigs-ruter og i stedet tvinger passagererne over på jernbanen. Flyselskabet skal således sælge togbilletter på linie med flyrejser.

Den tankegang havde man allerede indført i Holland længe før, verden opdagede COVID-19. Det nationale flyselskab KLM vil således erstatte korte flyruter med togforbindelser.

Desuden kørte KLM sidste efterår reklame-kampagnen ”Fly Responsible”, hvor rejsende blev opfordret til kun at tage flyveren, hvis det virkeligt er nødvendigt.

Den samme tankegang, som også den lille svenske miljø-aktivist Greta Thunberg demonstrerer, kan nu blive meget mere aktuel i Europa. Som direkte konsekvens af Corona.

Ejerne bag Hollands store Schiphol lufthavn ved Amsterdam lægger nu ud med at forslag om at forbinde Europas storbyer med tog, der kører i rør. Hyperloop hedder teknologien, der bl.a. bliver afprøvet i praksis i Kina, Japan, USA og Emiraterne.

Højhastigheds-tog som f.eks. det franske TGV eller det tyske ICE findes allerede, men de kan kun konkurrere med fly på de korte distancer.

Rejserne tager stadig betydeligt længere mellem f.eks. Amsterdam og Paris end med fly. Desuden er det ofte meget dyrere at køre med tog end at tage flyet.

Hyperloop giver mulighed for at fordoble togenes hastighed til 700 kilometer i timen. De kører nemlig på magneter i lukkede rør på jord-overfladen, hvor der stort set ikke er nogen luftmodstand, som skal bekæmpes.

”Luftfarts-industrien befinder sig i en krise-situation, den aldrig har set magen til. Det vil tage år at komme over chokket. Vi skal bruge tænkepausen til at investere i nye teknologier og bæredygtig transport,” forklarer Hassan Charaf. Han står i spidsen for innovation i Royal Schiphol Group.

Royal Schiphol Group er derfor gået i samarbejde med det hollandske firma Hardt Hyperloop. De har som fælles mål at forvandle Schiphol lufthavnen til et multi-trafik-center, der forbinder verden med både fly, traditionelle tog, Hyperloop og elbiler.

En analyse, som de to hollandske selskaber har lavet, viser, at Hyperloop tog kan overtage op til 12,5 millioner passagerer frem til 2050.

Hollænderne forestiller sig, at Hyperloop baner skal bygges mellem f.eks. Amsterdam, London, Bruxelles, Paris og Hamborg.

De hollandske jernbaner er gået ind i projektet. Det samme er Deutsche Bahn fra Tyskland, Tata Steel i Indien og flere andre. Også Lufthansa har vist interesse.

Partnerne vil nu bygge en første prøve-strækning i forbindelse med Delft universitetet i Holland. Forskerne fra dette universitet tidligere  markeret sig med spændende ideer til fremtidens transport-former.

I løbet af de næste par år skal en Hyperloop på tre kilometers længde, hvor hollænderne i første omgang vil eksperimentere med ekspres-fragt.

Bagefter vil det nok tage nogle år, inden Hyperloop bliver godkendt til passager-transport i EU og de respektive lande i Europa.

Finansiering og bygge-tilladelser til de lange rør, der ligger på jorden – ikke i tunneller under overfladen – kan også blive en udfordring….

(Indledningsfoto: Hardt Hyperloop)