De fleste danskere er lidt konservative, når det gælder rejsemål i deres ferie.
De tager til den samme ø, den samme by og ofte også til det samme hotel år efter år. Man ved, hvad man får – og hvis det er godt, er der ingen grund til at skifte.
Det er som sådan ikke noget galt i. Det er bare lidt kedeligt og uinspirerende. Derfor indfører Apollo Rejser nu et koncept, hvor man rejser til det ukendte.
Under titlen ”Live a Little!” bestiller ferie-hungrige danskere en rejse hos Apollo. Den koster fra kun 1.500 kroner for en uge, om man får først to uger før afrejse at vide, hvor turen går hen.
Apollo har udvalgt mange forskellige rejsemål til at indgå i rejse-rouletten. Måske vil de gæster, der tør kaste sig ud i eksperimentet, aldrig have tænkt på at holde ferie det pågældende. Måske er man så uheldig at lande et sted, man kender godt.
Apollo tager dog lidt hensyn til de forsigtige danskere: Hvis man betaler 1.000 kroner ekstra, er man sikret, at man ender på et hotel med mindst fire stjerner.
Rejser man med børn, har man også mulighed for at vælge ”Live a Little Family”. Så vil man komme til at bo på et familie-venligt hotel med gode faciliteter for små rejsende.
Apollo har netop introduceret det skægge koncept. Via den store rejse-arrangørs hjemmeside vælger man enten ”Live a Little” eller ”Live a Little Plus” og den uge, man vil rejse i. Derefter vælger Apollos computer den destination, man skal rejse til.
Apollo er en af Nordens største rejse-arrangører med 400 medarbejdere og en million gæster om året….
Skriv et svar