Danskerne har været så glade for de to apps Rejsekort og Rejseplanen, at de fra slutningen af marts får ledsagelse af den nye RejseBillet.
Det bliver Danmarks første landsdækkende billet-app, hvor rejsende med kollektiv transport kan købe enkelt-billetter på tværs af takst-områder, transport-midler og geografiske regioner.
RejseBillet, som også kan bruges til periodekort og pendlere, bliver et næste skridt i digitalisering af Rejsekort og danskernes fremtidige rejse-oplevelse.
I dag bruger tre af fire danskere i den offentlige trafik enten Rejsekort eller Rejseplanen eller naturligvis både og. Ni af ti benytter Rejseplanen i forbindelse med deres rejser.
I 2022 blev der i gennemsnit foretaget 1,4 millioner daglige opslag i Rejseplanen app’en. Samtidig er brugernes tilfredshed meget høj, viser en ny rundspørge, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Rejsekort A/S.
Analysen afslører også, at 86 procent af brugerne mener, at Rejseplanen gør det lettere at rejse med kollektiv transport, mens 92 procent altid finder, hvad de søger efter i app’en.
I 2022 var der samtidig godt tre millioner aktive Rejsekort i Danmark.
Brugerne fremhæver, at Rejsekort gør det nemmere at rejse kollektivt, fordi man kun behøver én billet – nemlig Rejsekortet.
Desuden slipper man for at tælle zoner, når Rejsekort selv automatisk udregner prisen.
Ifølge den nye Epinion rundspørge har 75 procent af Rejsekort kunderne tillid til, at check ind og ud bliver registreret korrekt. 77 procent stoler på, at der bliver trukket det korrekte beløb for rejsen….
(Indledningsfoto til artiklen: Søren Rønholt / DSB)
Skriv et svar