Så er det igen tid til den årlige rejse-festival i Aalborg Lufthavn, der plejer at tiltrække tusinder af mennesker for at få inspiration til nye rejser og finde gode tilbud på dem.
Aalborg Rejsefestival er gratis, og den holdes søndag den 26. januar mellem klokken 09:30 og 16:30.
Over 40 stande vil blive stillet op i lufthavnens terminal-bygning, og i år vil der være et rekord-stort antal rejse-foredrag at deltage i.
Her kan man f.eks. høre om eksotiske rejsemål som Thailand, safari-rejser i Kenya eller kør-selv-ferier i Canada.
Rejsefestivallen byder også på en forsmag på Aalborg Lufthavns nye direkte ruter i 2025. Det gælder bl.a. destinationer som Nuuk, Reykjavik og charter-nyhederne Evia og Peloponnes i det græske.
Som noget nyt tilbyder NT, Nordjyske Jernbaner og DSB transport til og fra Aalborg Lufthavn for kun 25 kroner tur/retur den 26. januar – uanset hvor i Region Nordjylland man befinder sig. Tilbuddet gælder også for rejsende helt fra Aarhus.
Sidste år lokkede rejsefestivalen over 12.000 gæster, og Aalborg Lufthavn regner med, at interessen blandt rejseglade nordjyder vil være end større i år….
(Indledningsfoto til artiklen: Aalborg Lufthavn)
Skriv et svar