Det er ikke kun reklamerne og formiddags-avisernes overskrifter, som fortæller, at det er så billigt at flyve som aldrig nogensinde før.
Det bliver nu bekræftet af en grundig analyse, som Dansk Flyprisindex, har foretaget på langdistance rejser fra København i uge 44. Det er ugen omkring 1. november.
På fem af de 10 inter-kontinentale ruter, der indgår i undersøgelsen, har prisen for en billet aldrig nogensinde været billigere.
Det drejer sig bl.a. om en rejse København-Bangkok tur/retur, som kan fås for kun 2.753 kroner i uge 44. Rekordlave i pris er også tur/retur flyvninger til Dubai (1.856 kr), Johannesburg i Sydafrika (3.414 kr, New York 1.818 kr) og Sydney (5.270 kroner).
Pris-sammenlignings-portalen travelmarket.dk har lavet indekset gennem adskillige år. Her fortæller man, at pris-niveauet for inter-kontinentale flyrejser fra København samlet set er det laveste mål nogensinde – på tværs af alle årets uger.
Ole Stouby, der er direktør i Travelmarket A/S, forventer, at priserne vil falde fortsat i de kommende uger og måneder. Også selvom flere flyselskaber truer med at sætte billetpriserne op på grund af stærkt stigende udgifter til brændstof:
”Jeg regner med, at billetpriserne vil falde yderligere. Konkurrencen blandt flyselskaberne er så hård på de mest populære ruter, at højere oliepriser ikke vil påvirke, hvad passagererne skal betale,” vurderer han.
”Flyselskaberne bliver ved med at sætte flere afgange og større fly ind på ruterne. Det giver over-kapacitet i markedet, som forbrugerne kan nyde godt af i form af lavere billetpriser,” fortsætter Oe Stouby.
Et typisk eksempel er flypriserne fra Danmark til Australien. De er lige nu de billigste nogensinde, så længe Dansk Flyprisindex har eksisteret. De lave priser gælder ikke kun fra København, men også med afrejse fra Billund eller Aalborg.
Indeksets computere har således fundet en flybillet tur/retur till Sydney for 5.399 kroner fra Aalborg, 5.468 kroner fra Billund og 5.270 kroner fra København….
Skriv et svar