I november kørte 10 millioner mennesker med de storkøbenhavnske S-tog, fortæller DSB.
Det er 270.000 flere end i 2023 og gjorde november til årets travleste måned for de røde, elektrisk drevne tog i og omkring den danske hovedstad.
I disse dage overhaler S-toget også det totale passagertal for 2023. Derfor bliver 2024 et nyt rekordår for toget, der fejrede 90-års fødselsdag i april.
Black Friday eller fredag den 29. november blev årets hidtil travleste dag i S-toget. 451.704 mennesker tog toget den dato.
Sikkert mange af dem på udsalg, selvom det må være svært at bakse alle de papkasser ind og ud ad S-togene.
Samme fredag var dog også en stor julefrokostdag, ligesom Brøndby og Aab tørnede sammen i Superligaen på Brøndby Stadion.
Vi skal hele fem år tilbage til den tilsvarende fredag i 2019 for at finde så mange rejsende.
Fredage er i det hele taget de mest populære dage at tage S-toget i, fordi der her er koncerter eller større sports-begivenheder i København som f.eks. fodbold eller løb i gaderne.
Det ses tydeligt på hitlisten over årets største rejsedage:
S-toget er især et attraktivt transportmiddel, når der for eksempel er koncerter og større sportsbegivenheder som fodbold eller løb i gaderne i København. Ofte er det på fredage, at der bliver fyldt op i togene. Det kan man se på listen over de største rejsedage:,,,
(Indledningsfoto: René Strandbygaard / DSB)
Skriv et svar