
Selvom januar traditionelt er en af årets svage måneder med hensyn til rejser og turister, har verden set helt anderledes ud i dette års første måned.
For første gang nogensinde var der således over to millioner turist-overnatninger i januar. Faktisk tæt på 2,1 millioner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Også de danske campingpladser har haft en imponerende fremgang i årets koldeste måned. Her gik antallet af overnatninger frem med otte procent – sammenlignet med samme måned i 2024.
Det er især de udenlandske turister, der stod for de mange overnatninger. Dem kom der 83.000 flere af 105.500 flere af i januar end for et år siden.
Når man så lægger de 23.500 ekstra overnatninger til fra danske rejsende, når vi op til en fremgang på 106.500 i januar.

(Foto: First Camp)
Hos Nordens største camping-kæde – First Camp – har man også haft en rigtig god start på det nye for sine danske campingpladser:
”Det er særligt tyskere, der driver væksten hos os. Tidligere var det mest i højsæsonen om foråret og sommeren, men på det seneste er efterår og vinter også kommet med,” siger Kent Lodberg. Han er Head of Marketing hos First Camp.
Helt konkret har kæden kunnet se en fremgang på 16 procent i bookinger i januar og februar i forhold til sidste år.
Det er også en trend, man kan mærke generelt på landsplan. Nemlig at turist-overnatninger på campingpladser bliver spredt mere hen over hele året
I december 2024 var der således 260.000 flere overnatninger end i julemåneden året før, viser tal fra Danmarks Statistik. Camping-pladserne førte suverænt an med 54 procent flere overnatninger.

(Foto: First Camp)
I efteråret fremsatte regeringen en ny turisme-strategi, der bl.a. have et mål om, at den danske omsætning i turisme skal nå op på 200 milliarder kroner i 2030.
Hvis camping skal være med til nå det ambitiøse mål, vil det kræve, at flere campingpladser holder åbent i vinter-halvåret, vurderer Kent Lodberg.
”Vi er i dialog med flere kommuner om at få tilladelse til at holde pladserne længere åbent – gerne hele året,” siger Lodberg.
”Det er ofte en meget lang og bureaukratisk proces, selvom længere åbent giver fin økonomisk mening. Det er jo helt åbenlyst, at Danmark er ved at vokse som en vinter-destination,” fortsætter han.
I hele 2024 foretog udenlandske turister 1,6 millioner flere overnatninger i Danmark end året før. Det svarer til en fremgang på fem procent.
Når man ser på det samlede antal turist overnatninger – altså både danske og udenlandske – nåede vi sidste år op på lidt over 65 millioner….
(Indledningsfoto til artiklen: First Camp)
Skriv et svar