Det kunne se ud, som om digital nomade fænomenet er blusset op igen, efter at det var ét af de nye og spændende trends under Corona pandemien.
Ideen om at udskifte sit normale kontor på arbejdet eller hjemme i privaten og i stedet at rejse rundt med sin laptop i alverdens lande, tiltalte mange.
Adskillige tropiske øer og lande opfandt straks visa med f.eks. et helt års arbejds-tilladelse til det forventeligt store antal mennesker, som ville begynde et nyt liv som freelancer eller fjern-arbejder.
Også flere danske hoteller lancerede løsninger til digitale nomader, hvor hotelværelser f.eks. blev ombygget til minikontorer eller en del af loungen fik pc’er og hurtig internet-forbindelse installeret som del af det nye koncept.
Jeg skal ikke kunne sige, hvor stor en succes digitale nomader er blevet, men i hvert fald melder den store franske bilkoncern Renault sig nu også under fanerne.
Renault har designet, hvad der kunne ligne verdens første autocamper til én person. Vedkommende kan til gengæld bruge sin Hippie Caveat mini-camper til både at sove, leve og arbejde i. Det hele er eldrevet, så det ikke skader natur og miljø.
De allerfleste campere og campingvogne på markedet er indrettet med to eller fire pladser. Renault bruger den ekstra plads til at give solo-nomaden et fleksibelt interiør, der omfatter både en komfortabel folde-ud seng, et spiserum, et skrivebord til kontoret og sågar et ”mudder-rum”, hvor man kan stille sine beskidte sko og tøj, efter at man har været på udendørs eventyr for at klare hjernen til næste opgave foran laptoppen.
Til gengæld nævner Renault ikke spor om et køkken, toilet eller badeværelse. Formentlig regner franskmændene med, at den slags ordnes udendørs med separat kogegrej og en tur med bukserne nede i det nærmeste krat eller på en campingplads’ fælles toiletter.
Renault præsenterede sit første Hippie Caviar Hotel koncept for et år siden, men da troede de færreste, at det ville ende som en praktisk løsning, man faktisk kunne købe.
Renault overraskede imidlertid på denne uges IAA Transportation udstilling i tyske Hannover, hvor Hippie Caviar Hotel var blevet til et mindre Hippe Caviar Motel. I november fra franskmændene også konceptet at se på Paris Motor Show.
Motel udgaven er nu bygget ind i Renaults populære Kango varevogn. Den har fået en moderne E-Tech elmotor med 45 kWh batteri, der skal kunne nå 285 kilometer på en opladning.
Den skal kunne foregå med 80 kW, så strøm nok til 170 kilometers kørsel kan fylde på på under en halv time. Med andre ord behøver den digitale nomade ikke at blande sig alt for længe med civilisationen, inden vedkommende igen kan begive sig ud i naturen eller hen på den nærmeste badestrand for at arbejde videre.
Renault har fjernet bagsædet fuldstændig og erstattet det af en enkelt bagud-rettet stol. Foran den kan man klappe et bord op, som bruges til både måltider og arbejde med laptop pc’en.
Til længere pauser har Renault anbragt en komfortabel lænestol i bagerste hjørne af sin Hippie Caviar Motel. Her kan man så sidde og nyde aftensolen med åben bagdør og benene oppe.
Midt i bagagerummet står noget, der kan ligne en minibar. I virkeligheden er det en rumdeler, som adskiller arbejds- / spise-området fra den mere beskidte del. Det er et såkaldt mudder-rum, hvor man kan opbevare sit snavsede eller våde udstyr.
https://www.youtube.com/watch?v=Z1fQyV7UMnghttp://
Mudder-rummets gulv kan samtidig udvides, så der også er plads til længere ting som f.eks. eller fiskestænger Et surf-bræt må placeres på Renault’ens tag.
Mudder-rummet indeholder desuden praktisk kroge til at hænge tøj og poser på i inklusive våddragter, styrthjelme, handsker, briller, hatte og rygsække.
Det eneste, Renault ser ud til at have glemt, er stikkontakter, så man kan trække strøm til sin laptop eller smartphone fra bilens store batteri. Forhåbentlig kommer de i den endelige produktions-model. Ellers er Hippie Caviar Motel ikke relevant for digitale nomader.
Nu venter vi på at høre om priser og leverings-tidspunkt. Måske de afsløres på det store Paris Motor Show om nogle uger….
Skriv et svar