Knap er sommerferien overstået, før danskerne bestiller deres næste ferierejse – nemlig i efteråret.
Hos Danmarks største charter-rejse-bureau Spies har det betydet, at salget af ferier uge 42 er 10 procent højere end nogensinde før.
Over halvdelen af alle charterpladser i skolernes efterårs-ferie er allerede solgt på nuværende tidspunkt.
Spies forventer derfor at sende 11.000 danskere afsted mod sol og varme i oktober. De mest eftertragtede rejsemål er Gran Canaria, Rhodos og Cypern.
”Alene i den forløbne uge var der 400, der bookede en sol- og bade-ferie til efterårsferien,” fortæller Sofie Folden Lund. Hun er kommunikationschef hos Spies.
Hun tilføjer, at Rhodos er årets højdespringer. I uge 42 har Spies solgt 45 procent flere rejser end sidste år.
En af efterårsferiens nyheder er, at fynboerne for første gang kan rejse direkte fra Odense til netop Rhodos.
Spies’ eget flyselskab Sunclass Airlines har nemlig sat en afgang med Airbus A321 ind de 13. oktober.
Flyet fra Odense har plads til 212 passagerer, og 90 procent af pladserne er allerede booket….
(Indledningsfoto til artiklen: Spies)
Skriv et svar