Sidste år var gaderne nærmest lydløse og slet ikke så farverige, som de plejer. Altså i Rio de Janeiro, hvor verdens mest berømte karneval måtte aflyses på grund af Corona.
I år ser det ud, som om brasilianerne får lov til at klæde sig ud og holde karneval. I mere beskedent omfang end normalt, men trods alt bedre end ingenting.
Paraden på Rios Marques de Sapucai Sambadrome vil vende tilbage. Til gengæld vil alle festlighederne i sidegaderne, hvor der typisk er allermest gang i dem, blive forbudt på grund af risikoen for Omikron smitte.
Den mest kendte del af Rios karneval er den officielle samba parade, som gennemføres i år. Det er den, vi ser på tv, og som har optræden af landets bedste samba skoler. De træner i månedsvis og bruger formuer på kostumer, som de konkurrerer med hinanden i.
Den mere folkenære del af karneval er de mange gadefester, der ledsager den store parade. Her står og danser brasilianere og turister tæt – og som derfor er blevet forbudt igen i år.
Rios karneval holdes I år mellem den 25. februar og den 5. marts, hvis da ikke udviklingen i Omikron spredningen sætter en stopper for aktiviteterne.
Andre brasilianske byer har allerede aflyst deres karnevaller for andet år i træk, skriver nyhedsbureauet Reuters….
(Indledningsfoto til artiklen: Quinten de Graaf / Unsplash)
Skriv et svar