Kabine-personalet i den norske del af SAS truer med at strejke, hvis ikke de næste par dages forhandlinger med flyselskabets ledelse giver et positivt resultat.
De 240 kabinefolk kræver både en klækkelig lønforhøjelse og bedre arbejdsbetingelser.
Parterne har tilkaldt en mægler, fordi de står meget langt fra hinanden, og der forestår ”tøffe” forhandlinger, skriver den norske avis ”Dagens Næringsliv.”
SAS’ kabine-ansatte oplyser, at deres løn ligger mellem 15 og 30 procent under deres kollegers i Norwegian. Det svarer til mellem 6.000 og 15.000 norske kroner om måneden.
Kabinefolkene ønsker også bedre arbejdsvilkår: I øjeblikket er 47,5 timer om ugen det normale. Ved forsinkelser kan arbejdstiden nå op på 60 timer.
Hvis forhandlingerne bryder sammen, vil kabinefolkene i første omgang strejke i et mindre antal SAS fly på fredag den 23. august.
Lørdag og i resten af weekenden vil en eventuel arbejds-nedlæggelse kunne mærkes i hele SAS’ rutenet.
Sidste gang, SAS var ramt af en større strejke, var i sommeren 2022….
(Indledningsfoto til artiklen: Miguel Angel Sanz / Unsplash)
Skriv et svar