Forleden dag åbnede pave Frans det hellige år i forbindelse med jule-ceremonierne i Vatikanet i Rom.
Det skete ved, at den 88-årige pave i rullestol på ceremoniel vis låste op for den ellers tilmurede hellige port i Peterskirken.
Det hellige år fejres kun hvert 25. år, og det ventes at lokke over 30 millioner pilgrimme og turister til Rom i de 14 måneder det varer.
Tillokkelsen er især stor for troende katolikker. De kan nemlig få fuld tilgivelse for deres synder ved at besøge Vatikanet i løbet af det hellige år og vandre gennem den hellige port.
Den findes også i tre andre pavelige domkirker i Rom, så alle pilgrimme ikke behøver sig klemme igennem den hellige port.
Det er i kirkerne Santa Maria Maggiore, St. Johannes i Lateran og St. Paul. Alligevel venter Roms myndigheder timelange køer på travle dage.
Rom har i adskillige måneder forberedt sig på den forventede bølge af gæster fra det meste af verden.
Veje, gader og broer er blevet renoveret, trafikken lagt om, og vigtige attraktioner som Trevi-brønden pudset op.
Roms infrastruktur vil dog ikke blive færdig, inden turist-strømmen for alvor går løs. Det drejer dele af byens metro.
Det er noget, som også danskere med planer om at besøge Rom i 2025 skal være forberedt på. Uanset, om de tager til Italiens hovedstad for at deltage i det hellige år eller som ganske almindelig turist.
De vil også møde meget mere politi på gaderne end normalt. De er blevet skærpet yderligere efter det fatale terror-angreb på et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Italienerne tager ingen chance og har udkommanderet flere tusinde politifolk, carabiniere og soldater for at sikre lufthavne, banegårde, metro-stationer, større pladser og populære turist-attraktioner….
(Indledningsfoto til artiklen: Vatican News)
Skriv et svar