2021 er blevet et historisk år for turismen. Ikke kun i negativ henseende på grund af Corona, men sandelig også for det positive: For første gang har folk kunnet købe sig til en rumrejse og gennemføre den på nogle få minutter.
Først var det Sir Richard Branson med sit Virgin Galactic selskabm der sendte turister op på en kort flyvetur i rummet – Branson var selv en af dem.
Kort efter – var det Amazon stifteren Jeff Bezos, der fulgte efter med sin Blue Origin raket på en 11 minutters rumflyvning. Også her var idemanden selv blandt passagererne.
Siden har også den tredje rival om rumturisme – SpaceX – sendt sin første rent kommercielle rum-mission ud i kredsløb om jorden. Inspiration4 tilbragte tre dage derude og gav en antydning af, hvad det næste kunne blive,
Det har USA’s rumfarts organisation nu afsløret: NASA vil bygge den internationale rumstation ISS om til et hotel.
Senest i 2028 går den over 20 år gamle ISS officielt på pension i sin nuværende rolle som forsknings-base. Bagefter kan NASA gøre med rumstationen, hvad det vil.
I genbrugs-trendens ånd vil NASA ikke bare lade NASA flyve rundt som et stort stykke skrot, sådan som det er tilfældet med hundreder af satellitter.
NASA har tværtimod opdaget, at der er penge i rumturisme – mange dollars.
I øjeblikket koster det NASA fire milliarder at drive ISS. Samtidig har private investorer lagt over ni milliarder dollars i projekter med rum-turisme. Ville det så ikke være oplagt at slå to fluer med et smæk?
NASA har basen til at bygge verdens første rumhotel. Virgin, Blue Horizon, SpaceX og flere andre de transport-midler, der kan aflevcre og hente hotellets gæster.
Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste CNBC skal NASA allerede have modtaget omkring et dusin forslag til ISS-relaterede projekter fra kommercielle virksomheder.
NASA er lige nu ved at evaluere de første af forslagene. NASA har samtidig afsat op til 400 millioner dollars i sit budget til at honorere kontrakter til ombygning af ISS til hotel.
Samtidig kan de private investorer også se store besparelser ved at genbruge ISS. Det kan snildt være en milliard dollars billigere at genbruge frem for at bygge en ny rumstation.
Det er i øvrigt ikke første gang, at NASA har taget de kommercielle briller på i forhold til ISS: For nogle år siden gav NASA et tilskud på 140 millioner dollars til det amerikanske firma Axiom, der vil bygge private moduler, som kan kobles på rumstationen….
(Indledningsfoto til artiklen: NASA / Boeing / Wikimedia)
Skriv et svar