Der er gået næsten 50 år siden, at Rusland sidst gjorde væsen af sig i passagerfly, der kunne flyve hurtigere end lyden. Det var Tupolevs Tu-144, der var russernes svar på vesteuropæernes Concorde.
Rusland supersoniske eventyr fik dog en brat ende, efter at et Tu-144 fly styrtede ned under Paris Air Show i 1973 og dræbte 14 mennesker.
Russerne brugte senere nogle få Tu-144 som super-hurtige transportfly og til at træne kosmonauter i, inden de blev sendt op med raket. Desuden lånte amerikanske NASA et eksemplar til supersonisk forskning frem til 1999.
I fast rutefart så vi dog aldrig det elegante russiske overlyds-fly. Den ære tilfaldt til gengæld det fransk-britiske Concorde, der mindede meget om Tu-144 i udseende – eller var det omvendt.
Nu ser Rusland imidlertid ud til at have fået smag for hurtig passager-transport igen. Selveste præsident Putin har vist stor interesse for ideen.
Det russiske initiativ kommer i kølvandet på flere amerikanske projekter, der er nået ganske langt i udviklingen af nye supersoniske passagerfly.
NASA er igen involveret i et af projekterne, hvor man vil benytte helt nye typer jetmotorer. De skal først og fremmest indbygges i små passagerfly, der typisk vil være på størrelse med dagens forretnings-jets.
Hvad russerne planlægger rent konkret, er der mere tvivl om:
Vladimir Putin mener f.eks, at det kunne være relevant at bygge en civil version af Ruslands superhurtige Tupolev Tu-160 bombefly. Andre vurderer, at russerne snarere vil udvikle et forretningsfly i konkurrence med amerikanerne.
Luftfarts-eksperter vurderer, at der globalt set vil være et behov for 400 af den slags fly. Markedet vil så have en værdi af op til 50 milliarder dollars.
Russerne har mange specialister, der kunne blive involveret i et supersonisk projekt. De fleste af dem sidder i militæret.
Forskningen er samlet i landets centrale aero-hydro-dynamiske institut TsAGI i Moskva. Her vil man trække på erfaringer fra flyfabrikker som Tupolev, MiG, Sukhoi og Irkut.
Derudover vil Ruslands ministerium for videnskab og højere uddannelse være dybt involveret i projektet. Det er en institution, som Putin grundlagde i 2018.
Russerne eksperimenterer bl.a. med helt nye materialer og motorer til flyet. De skal gøre maskinen lettere, mindre støjende og mere brændstof økonomisk.
I den forbindelse ventes det, at Rusland vil diske op med et digitalt og hyper-moderne cockpit, der bl.a. viil gøre brug af Augmented Reality (AR) i betjeningen.
(Indledningsfoto: TsAGI)
Skriv et svar