Forretnings-mæssigt har Ryanair holdt meget lav profil, mens Corona krisen har hærget. Markedsførings-mæssigt naturligvis ikke.
Som altid har lavpris-gigantens topchef Michael O’Leary råbt højt mod politikere og EU, der har tilladt statslig milliard støtte af deres lokale flyselskaber, mens Ryanair måtte klare sig på egen hånd.
Nu ser det ud til, at Ryanair vender på en tallerken. Ikke med hensyn til sin åbenmundethed, men når det gælder forretningen.
Fra sommer regner Ryanair således med at tilbyde imponerende1.809 ruter via 221 lufthavne i 37 lufthavne. En mange-dobling af flyselskabets nuværende program.
Flere danske lufthavne er med i ekspansionen, men Danmark hører bestemt ikke til Ryanairs store satsnings-områder til sommer. Vi hører til den bløde mellemvare i Ryanairs ambitioner.
Ifølge det britiske branche-medie “Simple Flying” bliver Italien, Storbritannien og Spanien lavpris-gigantens vigtigste markeder. 77 procent af samtlige Ryanairs starter og landinger vil i den kommende sommer foregå i de tre lande.
Schweiz er nu det mindste af de 37 lande, som Ryanair betjener. Kun én rute har alpelandet, og den går til Irland. Tyrkiet er næstmindst med to ruter.
Italien er central, fordi Ryanair har overtaget mange indenrigs-ruter i støvlelandet, mens Italiens nationale flyselskab Alitalia har ført en langvarig overlevelses-kamp.
Østrig bliver også et stort Ryanair land, fordi irerne overtager Laudas ruter til og fra Wien:
Ryanair købte for et par år siden Lauda fra den kendte racerbil stjerne af samme navn, men har ikke kunnet få selskabet til at løbe rundt.
I stedet overtager Ryanair nu selv 74 tidligere Lauda ruter til og fra den østrigske hovedstad. Af samme grund vil man fremover se Airbus fly lakeret i Ryanair farver. Dem har selskabet arvet fra Lauda. Ryanair selv er ellers ren Boeing og den amerikanske flyfabriks største kunde til passagerfly.
Stansted i London bliver Ryanairs største lufthavn til sommer, skriver “Simple Flying” – med Dublin, Milano, Mallorca og Barcelona på de følgende pladser….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Pexels)
………..
Skriv et svar