Sammenbruddet i den civile lufttrafik som følge af Corona krisen ramte ikke Europas største lavpris flyselskab helt så hårdt som mange af konkurrenterne.
Ryanair kom ud af det seneste kvartal med april, maj og juni med et underskud på bundlinien på 243 millioner euro. Det svarer til ca. 1,8 mia. kroner.
Finans-analytikere havde regnet med et endnu større underskud, for antallet af passagerer faldt i samme tidsrum med 99 procent til kun en halv million.
Ryanairs omsætning i de seneste tre måneder faldt med 95 procent til ”kun” 125 millioner euro, og flyselskabet kalder kvartalen for det vanskeligste i hele Ryanairs 35-årige historie.
I sin netop udsendte børs-meddelelse her til morgen tør Ryanairs topchef Michael O’Leary fortsat ikke gibe en prognosew for resten af 2020. Han er bange for, at en anden bølge af Corona vil ramme Europa og smadre alle forudsigelser.
Ryanair har forskudt regnskabsår. I det nuværende, der slutter med udgangen af marts 2021, regner flyselskabet ikke med at transportere flere end 60 millioner passagerer. Sidste år havde Ryanair over 150 millioner.
Lavpris-selskabet håber at flyve meget af det tabte ind her i sommer, der normalt er Ryanairs stærkeste kvartal. Irerne flyver i øjeblikket hundrede-tusinder af briter sydpå til Spanien.
Ryanair skærer samtidig ned i organisationen for at spare omkostninger. Tre baser i Tyskland – bl.a. i Berlins Tegel lufthavn – skal lukkes til november.
Det vil koste 350 eller en tredjedel af alt kabine-personale i datterselskabet Malta Air deres job….
(Indledningsfoto til artiklen: Steve001 / Pixabay)
Skriv et svar