Det er kun en dag siden, at SAS pralede af, at man ville åbne og genåbne 10 flyruter mellem København og Italien i denne sommer.
Bari er en ny SAS destination fra København, mens bilbyen Torino manglede på fartplanen. Den rute har SAS ellers serviceret i et stykke tid.
Tilsyneladende har Ryanair vidst eller anet, hvad der var på færde. For præcist en dag senere melder den irske lavpris-gigant, at man fra efterår og vinter vil flyve mellem netop København og Torino.
Det betyder, at danske fodboldfans f.eks. kan flyve direkte ned og kigge på Cristiano Ronaldo hos Juventus, mens italienerne kan tage på et ”city break” til København for at se FCK, Brøndby og Malmö FF.
Den nye Danmarks-rute er et af mange initiativer, som Ryanair tog, da Torino i går blev hevet op til at være flyselskabets 16. base – eller hub – i Italien,
Ryanair vil stationere Boeing fly fast i Torino, som de skal forbinde med 32 ruter i 13 lande i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Hvad de færreste danskere mærker heroppe i nord er, at Ryanair er blevet et stort indenrigs flyselskab i Italien. I slipstrømmen på evigt kriseramte Alitalia har Ryanair og rivalerne fra easyJet overtaget store dele af støvlelandets indenlands transport i luften….
(Indledningsfoto til artiklen: tpicture / Pixabay)
Skriv et svar