Antallet af passagerfly på himlen over Europa stiger støt og roligt uge for uge, men mangler stadig 15 procent i at nå niveauet fra 2019 – før Corona.
Ifølge Eurocontrol, hvis flyveledere holder styr på den civile lufttrafik, steg den med 2,5 procent i den forløbne uge (21) til ca. 85 procent. Det svarer til, at der var over 28.000 flyafgange om dagen.
Mest travlt havde Europas to største lavpris-selskaber: Ryanair var en klar nummer ét med i snit 2.877 afgange i døgnet, mens easyJet landede på andenpladsen med 1.565.
SAS klemte sig lige ind i Top-10 af Europas mest travle flyselskaber med 582 afgange om dagen. Norwegian fulgte efter på 14. pladsen med 375.
Her er Eurocontrols hitliste over de 10 mest aktive flyselskaber i uge 21:
- Ryanair – 2.877 afgange i døgnet
- easyJet – 1.565
- Turkish Airlines – 1.332
- Lufthansa – 1.213
- Air France – 997
- KLM – 802
- Wizz Air – 739
- British Airways – 735
- Vueling – 615
- SAS – 582
(Indledningsfoto til artiklen: Bilal El-Daou / Pixabay)
Skriv et svar