De fleste flyselskaber har travlt med at fortælle, at de har store grønne ambitioner og gør alt, hvad de kan for at flyve så bæredygtigt og klimavenligt som muligt.
Nogle flyselskaber går også for langt i deres grønne lovprisninger. F.eks. har KLM og Lufthansa fået et rap over fingrene for at være lige vel optimistiske i deres markedsføring.
For et par år siden var Ryanair også blandt de mest aggressive til at fortælle, hvor dygtig flyselskabet var til at skære ned på sin CO₂ belastning.
I den senere tid har lavpris-giganten været lidt mere forsigtig i sine udmeldinger. Den seneste nye kan ingen dog sætte en finger på.
Ryanair har nemlig købt 1.000 tons SAF af Shell. Forkortelsen står for Sustainable Aircraft Fuel og blandes i passagerflyenes almindelige brændstof som en mindre procent-andel.
Ifølge Ryanair ville de 1.000 tons SAF svare til over 200 flyveture fra Stansted lufthavnen ved London og til Madrid.
Leveringen er en forkøber for en hensigts-erklæring mellem Ryanair og Shell om køb af 360.000 tons SAF mellem 2025 og 2030. En sådan mængde SAF vil skåne klimaet for 900.000 tons CO2.
Ryanair arbejder tæt sammen med Trinity College i Dublin om et Sustainable Aviation Research Centre. Det skal skabe retningslinjer for, hvordan flyselskabet kan operere mere bæredygtigt i fremtiden.
Ifølge Ryanair har det allerede givet 16 procent lavere CO₂ udledning at købe sine nye Boeing 737 MAX-200 fly for tilsammen 22 milliarder dollars.
En bestilling af yderligere 300 Boeing 737 MAX-10 maskiner vil reducere CO₂ belastningen med 20 procent og støjen med 50 procent. Det til trods for, at de nye fly får plads til 21 procent flere passagerer end Ryanairs nuværende flåde….
(Indledningsfoto til artiklen: Lucasl da Costa e Silva / Unsplash)
Skriv et svar