Europas største lavpris-selskab har gennemført skridtet tidligere, end man selv truede med for et par uger siden. Ryanair lukker samtlige sine flyvninger i april og maj.
Ifølge Ryanairs topchef Michael O’Leary har de forskellige landes lukninger af grænser gjort det umuligt at gennemføre en normal rutedrift.
Desuden er passager-tallene faldet så drastisk, at det heller ikke er relevant at prøve at overleve på en skrabet flyveplan.
For godt en uge siden skruede Ryanair sin drift ned med 80 procent. Et par dage senere hed det sig, at selskabet fra den 24. marts kun ville gennemføre nogle få afgange mellem England og Irland. Og nu lukker Ryanair så helt ned – med virkning fra i dag.
Ryanair vil dog gerne stille sig til rådighed med mandskab og fly, hvis strandede passagerer skal flyves hjem fra udlandet – eller medicin transporteres hurtigt afsted.
Ryanairs stop vil vare i mindst to måneder. Som situationen ser ud i dag, vil ingen af selskabets fly gå på vingerne med passagerer ombord i hele april og maj….
(Indledningsfoto til artiklen: Ryanair)
Skriv et svar