Det er helt klart lavpris-selskaberne, som vender hurtigst tilbage til fordums styrke efter Corona pandemien. Det demonstrerede selskaber som Ryanair og Wizz Air allerede med imponerende passagertal i august, og trenden ser ud til at fortsætte i den netop overstående september.
Både irske Ryanair og ungarske Wizz Air solgte nemlig dobbelt så mange billetter som i september 2020. Hos Ryanair var det 10,6 millioner – hos Wizz knap tre millioner. Til sammenligning havde SAS godt en million passagerer i august.
Hos Ryanair var der faktisk tale om et mindre fald i forhold til august, hvor irerne havde 11,1 millioner passsgerer i sine Boeing fly.
Denne nedgang på 4,3 procent var dog helt forventet og sæson-bestemt. August er den sidste sommer-måned, og september har aldrig været en super-måned for flyselskaberne.
Ryanairs hop fra 5,2 til 10,6 millioner passagerer er mere end en fordobling. Lige så imponerende er, at Europas største lavpris-selskab nu er oppe på at fylde 81 procent af sæderne på sine afgange. Det er kun 10 procent under Ryanairs normale.
Wizz Air, der kalder sig Europas hurtigst voksende flyselskab, har næsten lige så flotte tal at melde for september. Ungarerne solgte 91,3 procent flere billetter end i samme måned for et år siden. 78,4 procent af sæderne var solgt.
Ryanair fortæller i øvrigt, at forretningen nu går så godt, at man er begyndt at hyre 200 ekstra stewardesser og stewarder i England….
(Indledningsfoto til artiklen: Marc Linder / Pexels)
Skriv et svar