Der rumsterer åbenbart mange falske pas fra Sydafrika rundt i Europa – ikke mindst i flygtninge kredse.
Rigtigt mange forsøger på den måde at komme illegalt ind i Storbritannien, hvilket volder lavpris-giganten Ryanair en del hovedpine på sine mange ruter til engelske og irske lufthavne.
Ifølge den engelske avis ”Financial Times” har Ryanair derfor indført en kviktest. Den skal alle med sydafrikansk pas kunne bestå, når de ankommer til gaten i en europæisk lufthavn på vej ind i et Ryanair fly til England og Irland.
Blandt de spørgsmål, som de pågældende skal besvare, er f.eks. ”hvad hedder Sydafrikas højeste bjerg” eller ”hvad er telefon-forvalget til Sydafrika.”
Wikimedia)
Helt ærligt – jeg ville nok ikke kunne svare på og nok heller ikke mange af jer, kære læsere. Til gengæld burde alle sydafrikanere vide det, mener Ryanair.
”På grund af mange falske pas fra Sydafrika i omløb forlanger vi nu af passagerer til Storbritannien, at de skal besvare et simpelt spørgeskema,” bekræfter Ryanair over for avisen.
Kan de udvalgte ved Ryanair gaten ikke svare rigtigt, og der fortsat er mistanke om, at pågældende har et falsk pas, bliver vedkommende afvist og kommer ikke med flyet.
Fremgangsmåde og udførelse af testen er imidlertid stødt på en del kritik i sociale medier, hvor Ryanair bliver beskyldt for racisme og diskriminering.
Et af kritikpunkterne er, at Ryanair har skrevet sine spørgeskemaer i Afrikaans, der kun er en af 11 officielt anerkendte sprog i Sydafrika. Zulu og Xhosa er mere udbredte end Afrikaans, som mange forbinder med Apartheid og kolonialtiden….
(Indledningsfoto til artiklen: Pagarau / Pixabay)
Skriv et svar