Det er åbenbart ikke lykkes for Ryanair at blive enige om en ny løn-aftale med sine piloter. Derfor indledes en strejke ved midnatstid i aften.
Den skal vare hele torsdag og fredag og vil berøre mindst 250.000 passagerer og 1.714 fly-afgange.
Hvor meget danske Ryanair rejsende bliver ramt af pilot-strejken i Englandd, er svært at sige. Men det er nok en god idé at tjekke op med Ryanair eller ens rejsebureau, hvis man skal flyve med lavpris-selskabet de næste par dage.
Piloternes strejke er timet præcist med, at englændernes skole-sommerferier slutter i denne weekend. Derfor vil rigtig mange britiske familiers hjemrejse blive forstyrret.
Ryanair selv nøjes med at bemærke, at ”strejken smadrer planerne for tusinder af ferie-rejsende.” Flyselskabet opfordrer samtidig piloterne og deres fagforening til at vende tilbage til forhandlings-bordet i en uafhængig forligs-institution.
Ryanair synes naturligvis, at piloternes lønkrav er helt og aldeles urimelige. Hvis piloterne får det, som de ønsker, vil de tjene betydeligt mere end Irlands præsident og premier minister.
Ifølge Ryanairs HR-chef i Irland tjener piloterne i dag mindst 172.000 britiske pund om året. Deres krav er på minimum 347.000 GBP. Det svarer til næsten 2,9 millioner danske kroner.
Ryanair forsøgte i dag forgæves at få strejken kendt ugyldig ved en domstol i London, men forgæves. Strejken går derfor i gang ved midnatstid og varer indtil tidligt lørdag morgen.
Samme juridiske manøvre lykkedes tidligere onsdag i Irland, hvor en domstol i Dublin forbød piloterne at strejke torsdag og fredag. Domstolen vil undersøge, om piloternes fagforening Forsa har forbrudt sig mod aftalerne med Ryanair. Er det ikke tilfældet, står det de irske piloter frit at strejke senere.
I øvrigt står Ryanair også over for strejker i en række andre lande end Storbritannien og Irland. I Portugal vil kabine-personalet nedlægge arbejdet i en uge, mens de spanske piloter vil strejke i protest mod voldsomme personale-nedskæringer. Desuden er Ryanair ikke ligefrem på talefod med sine tyske piloter….
Skriv et svar