Europas største lavpris selskab åbnede 2019 med lidt forskrækkende tal. For første gang i mange år havde Ryanair underskud, og væksten var gået lidt i stå i anden halvdel af 2018.
Det kan godt være, at Ryanair fik sendt nogle alarm-signaler ud om, at der trods alt er en grænse for, hvor billigt man kan sælge en flybillet – hvis man stadig vil tjene lidt penge.
Men der gik ikke mere end en måned, før Ryanair er tilbage i topform og kan melde om stor fremgang i kundetallet igen.
I den netop overståede februar valgte næsten 10 millioner passagerer at flyve med lavpris selskabet. 9,6 millioner for at være mere præcis.
Det er hele 13 pct flere end i samme måned for et år siden. 9,3 millioner af dem fløj med Ryanair – 300.000 med datterselskabet Laudamotion.
Som vanligt var Ryanair også en mester i at fylde sine fly. Hos Ryanair var 96 pct. af alle pladser udsolgt i februar – hos Laudamotion 94 pct….
Skriv et svar