Der er kun få dage siden, at det spanske lavpris-selskab Vueling meldte ud, at man ville åbne en rute fra Billund Lufthavn til Barcelona. Med start den 18. juni.
Nu følger så konkurrenten Ryanair op. Ligesom Vueling vil irerne flyve to gange om ugen mellem Danmarks næststørste lufthavn og Kataloniens hovedstad.
Spændende at se, om det fører til en priskrig til sommer på ruten, som Norwegian tidligere har håndteret.
Vanen tro åbner Ryanair nye ruter med feberpriser. Hvis man bestiller senest søndag den 21. februar på Ryanairs hjemmeside, kan man få billetter ned til 112 kroner for en enkelt-rejse.
Ryanair indleder med flyvninger mellem Billund og Barcelona fra den 1. juli. Afgangene begge veje foregår om torsdagen og om søndagen…,
(Indledningsfoto til artiklen: Ryanair)
Skriv et svar