Mens den ene halvdel af Ryanairs topledelse slås med fagforeninger, utilfredse piloter og strejkende kabine personale, har den anden halvdel travlt med at udvide rute-netværket.
København har en af de lufthavne, der får glæde af endnu flere passagerfly fra Europas største lavpris selskab.
København får således en daglig rute til Tjekkiets hovedstad Prag fra april. Ny er også en rute til Bordeaux i Frankrig. Den vil Ryanair flyve tre gange om ugen med start fra den 2. april 2019.
Jylland og Billund bliver ikke glemt af Ryanair. Hovedlandets største lufthavn får en lavpris-rute til Prag hver tirsdag, torsdag og lørdag fra april næste år.
Afgang fra Billund er om formiddagen, mens Boeing 737 flyene returnerer allerede til Danmark efter kun en halv times stop i Tjekkiet.
Ryanairs afgange mellem København og Prag foregår tidligt om morgenen og er derfor oplagte til forretnings-rejsende, der gerne vil spare på billet-udgifterne. Rejsetiden er ca. halvanden time.
Med Prag på programmet kaster Ryanair sig over en allerede meget populær rute fra København. I forvejen bliver den betjent af både SAS, Norwegian og Czech Airlines.
Vil man rejse med Ryanair til det sydvestlige Frankrig og landets vin-hovedstad Bordeaux, foregår det hver tirsdag, torsdag og lørdag fra april næste år. Afgangene fra København er om aftenen, og rejsetiden godt to timer….
Skriv et svar