Det er ikke kun SAS og Norwegian, der udvider antallet af flyruter til og fra Københavns Lufthavn (CPH).
Også lufthavnens tredje-største flyselskab – Ryanair – ekspanderer, men slet ikke i samme målestok som CPH’s nummer ét og to.
Først og fremmest åbner Ryanair en ny direkte rute mellem København og Barcelona, som skal have fire afgange hver uge – på tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage.
Ryanairs anden nyhed er, at ruten mellem København og Venedig fra vinter-fartplanens åbning i oktober vil blive flytte lufthavn i det italienske.
Rejsende med Ryanair til Venedig lander i øjeblikket tre gange om ugen i Marco Polo lufthavnen, der ligger 12 kilometer nord for Venedig.
Til vinter vil Ryanair flytte til Treviso Airport, som er placeret ca. 40 kilometer fra Venedig. Der vil være tale om to ugentlige afgange om mandagen og lørdagen.
Ryanair har ofte for vane at ændre ruteplaner med kort varsel. Derfor kan der sagtens komme flere nye inden sommer….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Unsplash)
Skriv et svar