Hvis der er noget, de fleste forbinder med Frankrig, er det god rødvin og mad, men også at næsten alle franskmænd går rundt med en cigaret i munden.
Efterhånden er det dog kun en myte, som formidles via ældre franske film og tv-serier. Faktum er, at kun hver fjerde franskmand tager en smøg eller flere hver eneste dag.la
Selv dét er alt for meget, mener regeringen i Paris. Den vil nu begrænse sine indbyggeres rygning endnu mere, end den allerede har gjort.
I første kvartal næste år skal det franske rygeforbud udvides til også at omfatte strande, parker, skove og i områder omkring skoler.
Især forbuddet på strande og i parker vil også påvirke turister fra udlandet. De er nemlig omfattet af de nye regler på linie med franskmændene selv.
Samtidig vil den franske regering hæve prisen på en pakke cigaretter til 13 euro eller ca. kroner om senest tre år. I øjeblikket koster æsken 11 euro.
Nok så vigtigt for nikotin-vrag: Frankrig vil forbyde én-vejs e-cigaretter fuldstændigt:De såkaldte én-vejs-vapes er en katastrofe for den offentlige sundhed og for omverdenen. Med deres søde aroma og farverige design lokker de især unge mennesker til at ryge,” erklærer den franske sundheds-minister Aurelien Rousseau.
Til gengæld er gen-opfyldbare e-cigaretter ikke omfattet af forbuddet. Måske fordi den franske premier minister Elisabeth Borne bruger sådan nogle.
Modsat er Frankrigs præsident Emmanuel Macron stærk modstander af rygning. Han vil skabe den første tobaks-frie generation frem til 2032.
Ifølge de seneste EU-statistikker ligger andelen af franskmænd, der ryger hver dag, på 22,4 procent af befolkning. I Danmark er det 13 procent….
(Indledningsfoto til artiklen: Kenny Eliason / Unsplash)
Skriv et svar