Med frostvejr om natten i Danmark og snevejr over store dele af Tyskland kan det godt være lidt svært at forestille sig, at sæsonen for udendørs hygge er indledt. I hvert fald ifølge datoen.
For flere hoteller i København betyder ordet ”udendørs”, at de åbner op deres tagterrasser. På moderne dansk hedder de ”rooftops.”
En af de mest centralt placerede af slagsen ligger øverst på Hotel Scandic Nørreport. Med både en flot udsigt over hovedstadens tage og ned vejtrafikken over Danmarks travleste banegård.
Scandic Nørreports Level Six Rooftop Bar & Terrace åbner den 1. maj med cocktail og snacks.
Terrassen blev åbnet i juni 2022 og har siden udviklet sig et populært samlings-sted for både hotellets egne gæster og københavnere generelt.
I år får rooftoppen en ekstra attraktion. På travle dage vil man nemlig kunne se hotellets nye direktør Patrick Nielsen stå i baren og mixe drinks.
Netop tiltrådte Patrick har mange års erfaring som bar- og restaurant-chef. Han har en stor passion for bartender-faget og har bidraget til at gøre barmenu og drinks-kort endnu mere spændende end tidligere.
Der er fri adgang for alle interesserede, men hotellets gæster har (selvfølgelig) de største fordele. Hver dag inviteres gæsterne således på en gratis drink.
Siden hotellets åbning har der været tradition at holde ”Bar Social” på tagterrassen. Hver dag fra klokken 16 til 17 inviteres alle gæster til at nyde udsigten over et glas vin, øl eller juice på husets regning.
Level Six terrassen har åbent alle ugens dage. Mandag til torsdag er det mellem 12:00 og 00:00, fredag og lørdage 12:00 til 01:00 samt søndage 12:00 til 23:00….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Scandic Nørreport)
Skriv et svar