En ferie i udlandet kan blive en dyr affære, hvis man ikke har købt en rejse-forsikring, der dækker omkostninger til læger, sundheds-væsen og eventuel hjem-transport.
Tal fra Europæiske ERV Alarm viser f.eks, at et brækket ben i USA kan koste 8.000 dollars at få lagt i gips. Ophold på hospital kan man risikere at betale 3.000 dollars pr. nat for.
Naturligvis varierer priserne fra land til land, men generelt set er det blevet dyrere at blive syg på rejse eller ferie i udlandet efter Corona pandemien.
Sundheds-omkostninger og medicin er nemlig steget i pris på grund af øget efterspørgsel samt produktions- og leverings-forsinkelser mange steder.
Derfor kan det virke noget letsindigt, at ikke engang halvdelen af danskerne tjekker deres rejseforsikringer, inden de tager afsted. Nærmere bestemt 45 procent.
20 procent svarer, at de ikke undersøger dækningen, fordi de har en års-rejseforsikring og derfor regner med, at der er styr på tingene.
Ni procent af danskerne har en rejseforsikring som en del af deres indbo-forsikring, mens kun seks procent rent faktisk tjekker deres rejseforsikring og enten køber en ny eller udvider deres nuværende.
Endelig rejser fire procent af danskerne til udlandet helt uden at have en gyldig rejseforsikring med i bagagen.
Det viser en ny rundspørge, som analysefirmaet Kantar Media har foretaget for forsikrings-selskabet Europæiske ERV.
Ifølge forsikrings-eksperterne er der flere ting, som bestemmer, om man er korrekt dækket af sin rejseforsikring:
F.eks. kan det være vigtigt at tænke over, hvor længe man er bortrejst. Det gælder især, hvis forsikringen er en del af indbo-forsikringen.
Skal man på skiferie, har man desuden brug for en separat forsikring eller et tillæg til sin almindelige rejseforsikring.
Syv procent af danskerne går i den falske tro, at EU’s blå sygesikrings-kort giver dem en fuld dækning på rejsen i Europa.
Faktum er, at kortet kun giver ret til offentlig medicinsk behandling under et midlertidigt opkald i et EU-land samt Island, Norge, Storbritannien, Schweiz og Liechtenstein.
Med det blå EU-kort har man ret til at blive behandlet på samme vilkår som landets egne borgere. Det er ikke lige med en garanti for gratis behandling. Desuden er hjem-transport til Danmark ikke dækket.
Den nye undersøgelse er foretaget blandt 1.086 danskere i alderen 18 til 79 år i januar 2024….
(Indledningsfoto til artiklen: Foto: Europæiske ERV)
Skriv et svar