Når vi normalt taler om verdens længste flyruter, går de mellem to kontinenter og to forskellige lande. Hvad de færreste er klar over er, at man kan flyve næsten lige så langt indenrigs.
Nationale ruter er som regel ret kort i Danmark. Sådan noget med at lette fra København, lige kommet op i højden og drikke en hurtig kop kaffe, inden flyet landet igen i Billlund, Aalborg eller Rønne.
Rent faktisk har vi også indenrigs ruter, der varer over fire timer at gennemføre og, hvor man tilbagelægger 3.440 kilometer. Det er afstanden mellem København og Søndre Strømfjord i Grønland.
Den temmeligt lange flyvetur er dog nok til at komme i Top-10 over de længste nationale flyruter på denne jord. Kan I gætte, hvor de ligger?
Den aller-længste nonstop flyvning mellem to dele af samme land foregik i foråret, hvor lavpris selskabet French Bee fløj 16.129 kilometer mellem Tahiti og Paris.
Da Tahiti hører til fransk Polynesien, er øgruppen teknisk set en fransk koloni. Flyveturen tog 16 timer og 49 minutter og blev genneført med en Airbus A350-900, der kun havde meget få passagerer ombord.
Under normale omstændigheder og fuld last kan Airbussen ikke flyve så langt på en tank uden at blive fyldt op undervejs.
Også verdens næstlængste indenrigs flyvning var en éngangs-forestilling. Her var det Air Tahiti Nui, der tog en anden nonstop rute mellem Papeete på Tahiti og Paris.
Den var 15.715 kilometer lang og varede 15 timer og 45 minutter. Den gik hen over USA, hvor Air Tahiti normalt gør holdt for at tanke op. På grund af amerikanernes rejse-restriktioner kunne det dog ikke lade sig gøre.
Kigger vi til gengæld på de faste ruter, dominerer USA Top-10 listen over de længste indenrig flyveture. I skal huske, at amerikanerne ejer en solbeskinnet øgruppe midt ude i Stillehavet – nemlig Hawaii.
Verdens længste faste non-stop indenrigs rute går mellem Boston i det østlige USA og Honolulu på Hawaii. Den flyves af Hawaiian Airlines. 11 timer og 40 minutter tager det at krydse det amerikanske kontinent og det halve af Stillehavet – 8.182 kilometer.
Den næst-længste indenlands rute finder man mellem samme Honolulu og JFK lufthavnen i New York. 8.002 kilometer er den.
Nummer tre flyver også fra New York til Honolulu, men denne gang fra Newark lufthavnen. Så er den kun 7.969 kilometer lang.
Atlanta kommer på fjerdepladsen og Chicago O’Hare på position fem. Begge igen til Honolulu og ruter på henholdsvis 7.408 og 6.815 kilometer.
Først på 6. Pladsen finder vi en ikke-amerikansk lang-rute. Den går mellem Petropavlovsk i den østligske ende af Rusland og Sheremetyevo lufthavnen ved Moskva. Aeroflot klarer de 6.739 kilometer på syv timer og 50 minutter.
Rusland står også for de følgende indenlandske ruter på hitlisten. De går bl.a. mellem samme Sheremetyevo lufthavn nær Moskva til bl.a. Vladivostok og Youzhno-Sakhalinsk.
Endelig vender Hawaii tilbage på de sidste Top-10 pladser. Denne gang med ruter mellem Honolulu og Minneapolis og Kahului og Chicago….
(Indledningsfoto til artiklen: Air Tahiti Nui)
Skriv et svar