I den forløbne weekend var den gal igen. Alle danskere skulle stille uret frem en time for at spare på strømmen.
Sådan var begrundelsen I hvert fald, da sommer-/vintertid-ordningen blev indført for efterhånden mange år siden.
I mellemtiden holder argumentet ikke på samme måde, selvom det vel bør tages med i alle de aktuelle opfordringer om at bruge vaske- og opvaske-maskine om natten, slukke lyset i rum hvor man ikke befinder sig osv.
Én ting er til gengæld sikkert. Det er, at mange mennesker bliver irriteret over at miste en times søvn. Nogle hævder sågar, at deres krops-ur ikke kan nå at komme i balance, før vi skifter tilbage til vintertid om et halvt år.
I 2016 kom der således en dengang meget omtalt analyse, som konkluderede, at forstyrrelsen i søvn-rytmen forårsagede flere trafik-uheld dagen efter.
På den anden side kan det være godt at vide som rejsende – turist eller på forretning – hvilke lande der følger med i sommertid-ordningen.
Langt fra alle gør det. Derfor kan det også give forstyrrelser i de normale tidsforskelle, man oplever, når man rejser mod øst eller vest.
Faktisk fortæller analysebureauet Statista.com , at under 40 procent af landene bruger sommertid. Dét på trods af, at 140 lande faktisk underskrev sommer/vintertid aftalen.
Helt forvirret bliver man f.eks, når man rejser i USA. Kun 2/3 af de amerikanske stater bruger sommer-/vintertid. I Hawaii og Arizona er det en del af staten.
I år har Mexico for første gang droppet tidsskiftet. Det samme har de canadiske provinset Sagatchewan og Yukon – med nogle få små undtagelser.
Alle EU-lande plus de fleste andre stater i Europa skifter tiden to gange om året. Ægypten har gen-indført ordningen i år, og den praktiseres bl.a. i lande som New Zealand, Paraguay, Chile, Cuba, Haiti og dele af Australien….
(Indledningsfoto til artiklen: Mpho Mojapelo / Unsplash)
Skriv et svar