Lige inden weekenden sikrede Lufthansa sig 67,5 milliarder kroner i statsstøtte fra Tyskland.
Hvis ikke de mange rare penge var kommet, risikerede verdens fjerdestørste flyselskab – målt i omsætning – ganske enkelt at gå konkurs.
Alene 7,5 milliarder kroner skal Lufthansa bruge til at betale erstatning til titusinder af passagerer, som ikke kom på vingerne på grund af aflyste afgange på grund af Corona.
Erstatninger og kompensation er også en hovedpine for andre flyselskaber. Både dem, der har modtaget statsstøtte og nødhjælp – og dem, der har måttet klare sig næsten uden.
Også KLM fik udspændt et rednings-net i den forløbne uge. Da hoppede den hollandse regering ind med 3,4 milliarder euro – ca. kroner. Kort forinden modtog Air France hjælp fra Paris på dobbelt så stort et beløb.
En oversigt over, hvor mange penge europæiske flyselskaber har modtaget i statslig nødhjælp, kan du studere her i denne artikel.
Bemærk i den forbindelse, at flyselskaber som Ryanair eller easyJet også stor på listen. Især Ryanair har brokket sig til EU over, at f.eks. Tyskland har støttet Lufthansa og Frankrig Air France.
Måske Ryanair – og easyJet – skulle feje for en dør først. Begge selskaber har nemlig modtaget stats-garanterede lån fra Boris johnsons regering i London.
Den store nødhjælp er i øvrigt slet ikke gratis for flyselskaberne. Lån og penge ledsages i mange tilfælde af forstærkede miljø-krav.
I en krisetid kan det være svært at ignorere, at CO2 belastningen fra passager- og fragtfly blev ved med at stige i 2019 og 2020. Lige indtil COVID-19 satte en stopper for næsten al flyvning.
Mellem januar og juni 2019 voksede f.eks. kulstof belastningen fra startende passagerfly i Østrig og Finland med henholdsvis 19 og otte procent, viser målinger fra analyse-firmaet Statista.
Når flyselskaberne nu begynder for alvor at gå i sving her i juli, risikerer vi, at luftforureningen på Europas himmel at stige til gamle højder igen.
På de tre-fire måneder, som Corona-krisen har varet, har flyselskaberne slet ikke kunnet nå at udskifte deres gamle flymotorer med nye, der belaster klimaet mindre.
Det vil tage adskillige år, inden vi ser tydelige resultater af regeringernes lånekrav. Eldrevne passagerfly står desværre ikke klar lige om hjørnet.
Nu havde mange af os ellers lige glædet os over, at vi har kunnet se en helt klar og blå himmel over over os – uden flyenes kondens-striber og lyden af støjende jetmotorer….
(Indledningsfoto til artiklen: Sharon McCutcheon / Unsplash)
Skriv et svar