Det kan godt være, at danskerne skærer ned på tøj-indkøb og dyrebøffer, eller de skruer ned for varmen og slukker lamper i boligen, men undvære efterårets ferie-rejse vil de altså ikke.
Efter to år med Corona restriktioner og en sommer med flystrejke og kaos i mange lufthavne søger danskerne mere end nogensinde før efter billige flybilletter på internet.
Faktisk kan den store dansk-baserede rejseportal www.momondo.dk registrere 28 flere søgninger i dag end i oktober 2019 – før Corona. Sammenlignet med 2021, er det en stigning på 16 procent.
Danskerne er især på udkig efter europæiske rejsemål til efterårsferien – og dét er der en god grund til:
Prisen på flybilletter til en lang række europæiske destinationer og storbyer er nemlig faldet med hele 33 procent i forhold til sommerferien. Faldet er endnu større, når man kigger på prisniveauet for et år siden.
Hvor meget, man kan spare, afhænger af den efterårs-uge, man vælger til sin ferie. I sidste uge lå priserne f.eks. højt på grund af efterårsferiens start i weekenden.
Billigst er til gengæld uge 47, der indledes den 21. november. Her kan man sagtens finde flybilletter, der ligger 60 procent lavere i pris, oplyser momondo.dk .
”Der er mest at spare, hvis man er fleksibel. Man skal ikke tage på weekendtur, men i stedet starte sin ferie om søndagen. Her er priserne i gennemsnit 66 procent lavere end om fredagen, der er ugens dyreste dag at rejse på,” forklarer Per Christiansen. Han er talsmand for momondo.dk .
”Vi kan også se, at hotel-overnatninger er omkring 46 procent billigere end om lørdagen. Det bør man tage hensyn til i sin rejse-planlægningen,” fortsætter han.
Det er også en god idé at satse på europæiske storbyer. Retur-billetter til f.eks. Gdansk i Polen fås for lige over 500 kroner. Stockholm er kun lidt dyrere med 954 kroner, mens man kan flyve frem og tilbage mellem København og London for 1.000 kroner.
På mange af destinationerne er leve-omkostningerne også lavere end i Danmark. Derfor vil det være meget billigere at gå på restaurant og spise i de tre storbyer. At spise i byeer f.eks. 200 procent dyrere i København end i Gdansk, 191 procent end i Budapest og 43 procent erd i Stockholm.
Til sidst en Top-10 over de mest søgte flyrejser hos www.momondo.dk i dette efterår:
- London
- Malaga
- Paris
- Barcelona
- Istanbul
- Rom
- Palma de Mallorca
- Amsterdam
- Antalya
- Prag
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Momondo.dk)
Skriv et svar