Når Ryanair sætter priserne op nok engang på bagage eller booking af sæder, forsøger flyselskabet normalt at sælge nyheden på, at det er for at undgå forsinkelser i afgangene.
Ryanairs fly er nemlig normalt så fyldte – 96 pct i den seneste måned – at der ikke er plads i kabinens overskabe til alle passagerers håndbagage.
Ryanair glemmer ved samme lejlighed at fortælle, at selskabet tjener tykt på at lade sine passagerer betale ekstra for alle mulige ting.
Prisen på selve flybilletten er efterhånden så lav, at der ikke kan hentes penge hjem på den. I stedet skal indtægterne komme fra, hvad luftfarts-industrien kalder ”Ancillary Services” med et fagudtryk – på dansk ”supplerende tjenester.”
Sidste år hentede Europas største lavpris-selskab næsten 15 milliarder kroner ind på den konto – 2,3 mia. USD.
Ryanair er europa-mester i at skrabe penge ind i ekstra gebyrer, men langt fra verdensmester. På globalt plan er Ryanair kun femte-bedst i den disciplin.
Amerikanske United Airlines hentede således 5,75 milliard USD på sine ”supplerende tjenester” i 2017. Det er 37,3 milliarder kroner.
Delta Air Lines følger lige efter med 5,4 milliard USD, mens Ryanair lander lidt længere nede på listen..
Det viser den årlige analyse af flyselskabernes ”Ancillary Services”, som konsulent firmaet IdeaWorks Company har lavet for Cartrawler. Sidstnævnte er specialist i teknologi-løsninger til alverdens flyselskaber.
Også andre europæiske flyselskaber er dygtige til at lægge ekstra udgifter på flybilletten til deres passagerer. På IdeaWorks seneste Top-10 finder man f.eks. velkendte navne som Air France, KLM, Lufthansa og easyJet:
- United Airlines – 37,3 mia. kroner
- Delta Air Lines – 35 mia. kr.
- American Airlines – 34,4 mia. kr.
- Southwest (USA) – 20,1 mia. kr.
- Ryanair – 14,9 mia. kr.
- Air France / KLM – 13 mia. kr.
- Lufthansa Group – 12,6 mia. kr.
- Alaska Airlines – 8,5 mia. kr.
- Air Canada – 8,4 mia. kr.
- easyJet – 8,3 milliard kroner
Lufthansa Group omfatter både Lufthansa selv, Austrian Airlines, Swiss, Brussels Airways og Eurowings.
Til sammenligning hentede SAS sidste år 1,1 milliard kroner på den konto (175,5 mio. USD). Hos Norwegian var det meget mere – nemlig 611,5 mio. USD – knap fire milliarder kroner.
300 milliarder i ekstra indtægter
IdeaWorks har gennemgået regnskaberne for 73 internationale flyselskaber for at finde frem til deres indtægter på ekstra gebyrer.
De omfatter en bred vifte af indtægter. De mest kendte er afgifter på bagage, bestemte sæder og betaling med kreditkort. Men ”ancillary” penge hentes også hjem på f.eks. salg af mad og drikke ombord, på reklamer i in-flight magasiner, flyselskabernes medlemsklubber osv.
Alt i alt tjente de 73 selskaber 47,2 milliarder USD på deres ”supplerende tjenester”. Det er 306 milliarder danske kroner!
Med så store beløb i luften er det klart, at ekstra gebyrerne efterhånden betyder rigtigt meget for flyselskabernes indtjening. Især er ekstra indtægterne livsnødvendige for lavpris-selskaberne.
Ifølge IdeaWorks’ nye rapport udgør gebyrer over 40 pct. af omsætningen hos fire større flyselskaber – og over 25 pct. hos 10.
Det ungarske lavpris-selskab Wizz Air henter således 41,6 pct. af sin omsætning fra andet end flybilletterne selv. Hos WOW air fra Island er 28,5 pct. og hos Ryanair 28,2 pct.
Afhængigheden af pengene fra ”supplerende tjenester” er knap så stor hos Norwegian – nemlig 16,5 pct. af omsætningen i 2017. Hos SAS er det kun 3,5 pct.
En anden beregning i rapporten viser, at WOW air tjener i gennemsnit 48,87 USD – ca. 317 kroner – pr. passagerer i sine fly. Det er den næsthøjeste ekstra indtægt af alle.
Det forklarer jo et og andet om, hvorfor flyrejser ofte bliver meget dyrere i sidste ende, end man havde regnet med, da man så flyselskabernes indbydende tilbud i reklamer og direct mails.
Hos Wizz Air er det 31,15 USD eller ca. 202 kroner, hos Norwegian 18,47 USD (117 kr) pr. passager, hos British Airways 17,74 USD (115 kr), hos Lufthansa 14,97 USD (91 kr) og hos SAS beskedne 5,84 USD (ca. 38 kroner).
Med andre ord lever SAS fortsat godt af at sælge flybilletter….
Skriv et svar