I forhold til alle andre trafikformer er flyvning stadig den klart mest sikre. Risikoen for at komme ud for et uheld – eller endnu værre – en ulykke med dødeligt udfald er minimal.
Nye tal fra flyselskabernes internationale organisation IATA afslører, at der i hele 2021 kun var 26 større flyuheld i verdens kommercielle luftfart. Ved syv af dem var der dødsfald og i alt 121 styk.
Til sammenligning registrerede IATA 35 flyuheld i 2020. Fem af dem kostede totalt 132 menneskeliv.
Det kan umiddelbart lyde som mange, men når man kigger på antallet af flyafgange og fløjne kilometer er risikoen for at støde ind i et farligt uheld forsvindende lille.
IATA fortæller, at det teoretiske tal er 0,23 pr. million flyafgange. Det svarer til, at en person skal tage flyet én gang om dagen i 10.078 år i træk, før han eller hun bliver involveret i en flyulykke med mindst ét dødsfald. I 2020 var risikoen endnu mindre – nemlig 0,13.
IATA glemmer ikke at fortælle, at organisationens egne medlemmer ikke havde et eneste dødsfald at beklage i 2021. De registrede ulykker var hos flyselskaber uden for IATA.
De fatale ulykker skete mestendens med turbo-prop passagerfly. Kun ét jetfly var involveret. 11 procent af alle afgange var med turbo-prop maskiner, mens de stod for 50 procent af alle uheld, 86 procent af alvorlige ulykker og 49 procent af alle dødsfald.
IATA holder øje med statistikkerne fra 403 flyselskaber verden over. 288 af dem er medlemmer af branche-organisationen….
(Indledningsfoto til artiklen: A. Beijeman / Pixabay)
Skriv et svar