For de fleste danskeres vedkommende er julen overstået, når lysene slukkes sent juleaften. Gaverne er uddelt. Anden og flæskestegen spist – og vinderen af årets mandelgave for længst fundet.
I dag slår man mave, går til julefrokost, spadserer en lang tur eller spiser resterne fra i aftes. Måske der også er en slat tilbage af den glimragende rødvin.
Men hvad med i andre lande verden over?
OK – vi ved fra utallige film og tv-serier, at englændere og amerikanere først har åbnet deres julegaver her til morgen den 25. december.
Lidt research på internet viser, at mange andre lande har deres helt egne juletraditioner og sædvaner. Her på Trends & Travel indvier vi jer – kære læsere – i en del af dem.
I Spanien og Italien får mange kvinder rødt undertøj i julegave. Det skal tages i brug senest nytårsaften
Tyskland – sko i vinduet
Vores naboer mod syd har mange århundreder års juletraditioner at gribe tilbage på. Den mest kendte er de mange julemarkeder, som titusinder af danskere valfarter til hvert år.
Julemanden som person fortælles såmænd også at være tysk. Han hedder oprindeligt Sankt Nikolaus og boede ude i de store skove, hvor han færdedes i brunt, grå og grønt tøj. Det knaldrøde kom først med Coca-Colas indtog i Europa efter anden verdenskrig.
Med alle de reklamer og udstillinger af juleting i december er det hårdt at være et lille barn. Derfor har tyskerne en fin tradition med, at børn sætter en hjemmesko i vinduet, inden de går i seng.
Hvis de er heldige – og ellers har været artige – kan det være, at der ligger en lille gave i skoen næste morgen. Så kan det lettere lade sig holde ud indtil juleaften.
Tyskerne holder selve juleaften meget lig danskerne. Med julesange og et juletræ, der fylder det halve af stuen. Dog danser tyskerne ikke om juletræet, og de tror heller ikke så meget på nisserne som vi danskere.
Den typiske julemiddag er gås eller pølser med kartoffelsalat. Risalamande kender man ikke syd for grænsen. Den er et meget dansk fænomen, selvom navnet lyder fransk.
Island – gamle rokker
Deroppe i Nordatlanten holder de fast i mange hundrede års traditioner. Til jul spiser islænderne bl.a. rokke-vinger, der har rådnet i over fire uger. I gamle dage i jorden. I dag også fermenteret gennem en kunstig proces.
”Kæst skata” kalder de retten på Island, og den lugter altså fælt. Måske hjælper det lidt, når man drikker islandsk snaps og øl til. I anledning af julen krydres øllet med appelsin eller kanel.
I Mexico holder man Posadas optog op til jul. De skal forestille, at Maria og Josef søger et sted at bo, inden Jesus barnet skal fødes.
England – gaver til julemanden
Mens danskerne ifølge gammel tradition sætter risengrød ud til nisserne, giver briterne kulinariske gaver til julemanden.
Gaven består af mince pie – en kage med frugter i. Kagen stilles juleaften foran kaminen, så Santa Claus lige kan få et hurtigt mellem-måltid, inden han drøner videre med gaver. Også et par gulerødder til rensdyrene plejer man at lægge frem.
Briterne spiser godt og meget juleaften. Typisk med kalkun og plum budding. Gaverne uddeles først den 25, om morgenen.
Irland – en tur i vandet
Også i det katolske Irland får julemanden gaver. Inden familierne går i kirke juleaften, har de stillet en pie frem til julemanden. Ledsaget af et glas øl og en whiskey.
Irerne har desuden en meget særegen tradition. Den 25. december går de ud og bader i Atlanterhavets iskolde bølger.
Amerikanerne gemmer en lille grøn agurk i deres juletræer.
Schweiz – kinesisk
I Alpe-republikken er julemenuen hurtigt tilberedt. Den består meget ofte af ”kinesisk fondu”, der egentlig stammer ude fra Asien, men gennem årene har fået et mere schweizisk tilsnit.
Som i al slags fondu sidder de spisende omkring en fælles gryde med boblende suppe, som man ved hjælp af spyd dypper stykker af oksekød, grøntsager og fjerkræ i. Dertil serveres forskellige sovse.
Juledesserten I Schweiz er typisk islagkage eller salat med eksotiske frugter.
Mallorca – først gaver i januar
Hvis man har børn på Mallorca, gælder det om at holde dem fra tv og internet, hvor de kan se jul i andre lande. Julegaver uddeles nemlig først den 6. januar på den populære ferieø i Middelhavet.
De bringes nemlig ikke af julemanden som i Danmark, men af de hellige tre konger. Ofte kommer de helt personligt udklædt i flotte kostumer for at overrække gaver til børn.
Aftenen før de Hellige Tre Kongers Fest holdes optog og processioner i mange af Mallorcas byer. De største kan ses i hovedstaden Palma.
I Italien bliver julegaverne ikke bragt ud af julemanden, men af Befana hekse – på kosteskaft eller som her i Venedig pr. båd.
Litauen – 12 retter
Ovre i Baltikum begynder julen med rengøring. Huset skal være helt uden støv og blinke som nyt, før man sætter sig til bords ved årets store julemiddag.
For stor er den. Menuen omfatter præcist 12 retter – én for hver af biblens 12 apostle. Først fisk og suppe. Mange serverer ikke kødet før næste dag.
Der er altid en stol ledig ved julebordet i Litauen. Den er reserveret til afdøde familie medlemmer siden sidste jul eller til fattige, der banker på og ikke selv har noget at spise juleaften. Det bringer held.
Spanien – rødt undertøj
OK – i Danmark har vi for længst vænnet os til, at julemanden er rød – også selvom det egentlig er Coca-Cola, der har bestemt den kulør i 1950’erne. Fordi den passede sammen med læskedrikkens logo-farve.
Under juletræerne i Spanien ligger mange bløde pakker med rødt undertøj i. De er beregnet til damerne, der senest indvier deres nye dessous nytårsaften.
Ved årsskiftet bærer alle spanske ladies frækt rødt undertøj, fordi det skal bringe held og lykke i det nye år.
Juleaften – Noche Buena – er en familiefest på den iberiske halvø. En af hovedretterne er ”Turron”, der laves med ristede mandler, sukker, honning og æg.
Efter middagen kommer ”skæbne-urnen” frem. Alle omkring middagsbordet må gribe ned i den og fiske en gave til sig selv.
Hos mange traditions-bevidste spaniere foregår den store gave-uddeling først den 6. januar i forbindelse med Hellig Tre Kongers fest.
I Ungarn bygger man Luca stole til at fejre julen.
Italien – heks kommer med gaverne
Frækt undertøj i syndigt rød står også højt på gavelisten i Italien. Igen skal den bringe lykke, hvis den bæres nytårsnat en uge efter jul.
I den forbindelse er det meget vigtigt, at man skal have undertøjet foræret. Heldet tilsmiler ikke, hvis man køber sine trusser, BH og netstrømper selv.
Gavebringeren er noget speciel i støvlelandet. De kommer nemlig ikke med julemanden, men med heksen Befana.
Natten til den 6. januar flyver heksen på sin kost rundt i husene og lægger sine gaver i strømper, som børnene har hængt op i vinduer og på kaminer.
Holde sig fra at feste juleaften kan italienerne dog ikke. Her spiser de fisk og som dessert panettone.
Ungarn – julen begynder 13. december
For ungarerne indledes julen allerede 11 dage før juleaften. De fejrer nemlig ligesom svenskerne en særlig Lucia dag.
Gennem århundreder har indbyggerne i Ungarn bygget store ”Luca” stole, som de stiller sig op på under midnats-messen i den lokale kirke for at holde udkig efter hekse.
Når de kom hjem efter gudstjenesten, bliver stolen straks brændt på et bål eller i kaminen. Kun på den måde sikrer ungarerne sig, at de får et godt og sikkert nyt år.
Langt fra alle får deres julegaver den 24. december om aftenen.
USA – jul med agurk
Amerikanerne har en særlig tradition, hvor en agurk – enten ægte eller af glas – har en hovedrolle. Den lægges mellem grenene på juletræet, og det er børnenes opgave at finde ”the Christmas Pickle”. Finderen bliver begavet med ekstra meget lykke og held i det kommende år.
Julens højdepunkt for de fleste amerikanere er Christmas Dinner, hvor man serverer kalkun og træstamme kage. Gaveuddelingen foregår den 25. december om morgenen.
Frankrig – 13 desserter
Michelin stjernerne kommer fra Frankrig, og franskmændene selv elsker god mad – gerne meget af den. Det ses måske tydeligst juleaften, hvor en god fransk familie skal kæmpe sig igennem en middag med syv retter og 13 desserter.
Det hele begynder med aperitif og oliven, så østers og laks, foie gratis, fyldt kalkun og ost. Derefter følger Buche de Noël kagen, der ligner en træstamme.
Tallet 13 i desserterne skyldes, at de skal imitere Jesu nadver, hvor Guds søn sidder omgivet af sine 12 apostle.
Gave-uddelingen foregår først efter midnat i Frankrig. Er der små børn i familien, skubbes den ofte til den 25. om morgenen.
Fermenteret rokke siges at være en populær julespise i Island. Velbekomme.
Mexico – optog i gaderne
Latin-amerikanerne er kendt for deres temperament. Derfor kan de heller ikke vente indtil den 24. december – og begynder f.eks. i Mexico med at feste allerede den 16. december.
Det sker med ”Posadas” optog, hvor festligt udklædte mennesker i gaderne går på udkig efter Maria og Josefs herberg, hvor Jesus barnet skal fødes.
To mexicanere klædes ud som Maria og Josef. De går fra dør til dør i byen for at finde et herberg. De afvises flere gange, inden de omsider finder tag over hovedet. Her disker deres værter op med Bunuelos og frugt punch.
Ukraine – edderkopper i juletræet
Ukrainerne har deres helt egen måde at smykke juletræet på. Med et kunstigt net og en edderkop midt i. Det skal bringe lykke og held i det nye år.
Ligesom i Spanien holdes først jul den 6. januar. Det skyldes, at man traditionen tro bruger den julianske kalender, mens vi i Danmark lever efter den gregorianske.
Ukrainske familier får 12 retter til julemiddag for at ære de 12 apostle. Særlig populær er kutja, der er en vælling af hvede, valnødder, honning, rosiner og birkes.
Skriv et svar