Over halvdelen sprænger deres budget, når de tager ud at rejse.
Unge vil hellere rejse til storbyer end at optræde som strandbumser ved Middelhavet.
Danske unge er slet ikke afhængige af Instagram. 56 procent finder det irrelevant at poste ferie-billeder i de sociale medier.
Det er tre ret interessante konklusioner fra en ny skandinavisk undersøgelse, som den store online portal www.hotels.com har offentliggjort i dag.
Portalen er gået målrettet efter de 18- til 34-årige – de såkaldte Millenials – i sin nye analyse, der er lavet i samarbejde med YouGov. Over 1.000 unge danskere har deltaget.
At rejse alene er åbenbart ytt blandt de yngre skandinaver på ferie. 42 procent foretrækker at rejse med deres partner eller venner. I Danmark tager hver femte Millenial – 21 procent – normalt på ferie sammen med sine forældre.
66 procent mener, at det er lettere end nogensinde før at rejse udenlands. Priserne er faldet, og lavpris-selskaberne har åbnet for mange nye spændende feriemål, som man kan besøge, uden at det koster en bondegård.
Alligevel går det galt med økonomien for de fleste. To af tre danskere (64 procent) fortæller, at de har lagt et budget for ferien. 55 procent indrømmer bagefter, at budgettet blev sprængt.
Unge danskere foretrækker i øvrigt rejser på mellem syv og 10 dage, viser analysen fra Hotels.com. De korte rejser tiltaler 33 procent af de 18- til 34-årige mest.
De korte rejser afspejler sig også i danskernes valg af rejser: Storby-ferier er en klar nummer ét med 28 procent.
Strandferier kommer ind på andenpladsen med 21 procent, mens eventyr-rejser er favoritten hos 17 procent af danske Millenials.
Den mest eftertragtede destination er New York med 30 procent. Det i øjeblikket meget trendy Japan flyver ind lige efter med Tokyo på 18 procent. Dermed bliver danskernes traditionelle storby-destination London overhalet – hos i hvert fald de unge. London er kun number one hos 16 procent.
Måske den mest overraskende konklusion i analysen fra Hotels.com og YouGov er de sociale mediers placering i unge skandinavers rejse.
Mange andre analyser fortæller, at hoteller og feriesteder ikke kan overleve uden særligt Instagram-tilpassede scenerier.
Desuden måler man i dag feriesteders popularitet i lige så høj grad på antallet af Instagram billeder som af antallet af gæster. En pause fra den digitale verden.
Den nye undersøgelse fra Hotels.com tyder imidlertid på, at unge fra Danmark og de øvrige nordiske lande ser ferien som en ”detox” fra de sociale medier.
56 procent af danskerne betragter således de sociale medier som ”irrelevante2. Det er ikke vigtigt for dem at opdatere deres online profiler, mens de holder ferie. Hele 16 procent holder sig helt fra Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter osv i feriedagene.
Også mobilen bliver brugt mindre end normalt, fortæller Hotels.com. Hvilket er helt modsat af, hvad teleselskabernes tilsvarende analyser viser.
Næsten alle har mobilen med på ferie, men 59 procent siger, at de ofte lader den ligge slukket eller bruger den mindre end i hverdagen.
Endelig ser det ud, som om danskerne har mere tilbøjelighed til stress end danskerne. Mens 26 procent af de unge svenskere bliver stressede af et rejse, er det 40 procent hos svenskerne….
Skriv et svar