(Opdateret) Corona krisen er begyndt at gøre rigtig ondt på krydstogt branchen. Det er dyrt at have de store skibe liggende ubeskæftiget i havn uden betalende passagerer på.
Især de amerikanske rederier har reageret på krisen ved at sætte skibe til salg eller sende dem på pension og til skrotning.
Carnival gruppen har sagt farvel til hele 18 skibe, mens konkollegerne fra Royal Caribbean kun vil modtage tre af fem planlagte nye ocean-kæmper i 2021.
Færdiggørelsen af de helt nye ”Wonder of the Seas” og ”Celebrity Beyond” er skubbet 10 til 12 måneder ud i fremtiden.
Seabourne har udsat levering af sin nye ”Venture” med seks måneder og helt annulleret bygningen af ”Seadream Innovation”.
Helt anderledes ser det ud hos de europæiske rederier. MSC, Costa, Aida og TUI holder fast i deres ekspansions-planer trods Corona krisen. Mindst seks nye krydstogtskibe stikker til søs i de næste par år.
De aktuelle fartplaner er præget af USA’s beslutning om at forlænge sin lukning af havnene for krydstogtskibe indtil udgangen af oktober.
Mange forventer, at krydstogterne langs de amerikanske og karibiske kyster først kommer i gang til december eller efter nytår.
Trends & Travels status over krydstogt-rederiernes nye fartplaner er kun vejledende. Vi opdaterer så ofte, vi kan, men rederierne skifter løbende mening.
Derfor er det en god idé at tjekke rederiernes hjemmesider eller kontakte sit rejsebureau, hvis man har planer om et krydstogt i de kommende uger og måneder:
- Aida har aflyst det meste af vintersæsonen. Undtagelser er bl.a. syv-dages cruises i Middelhavet med udgangspunkt i Italien. De indledes den 17. oktober. Fra den 1. november indleder Aida syv-dages rejser omkring De Kanariske Øer.
- Azamara Cruises kommer tidligst i gang den 31. oktober.
- Carnival Cruise Line har aflyst alle sejladser resten af året som følge af USA’s forlængelse af sin ”no sail” ordre.
- Celebrity Cruises bliver i havn til udgangen af oktober.
- Celestyal Cruises fra Grækenland har lukket indtil den 6. marts.
- Costa Cruises har åbnet sine første krydstogter fra Italien, men næsten kun italienske passagerer må komme ombord. Den 10. oktober sender Costa sit helt nye Costa Smeralda på kryds langs støvlelandet.
- Cunard har helt opgivet efteråret og vintersæsonen. De første krydstogter kommer først i gang den 26. marts med Queen Elizabeth II.
- Hapag-Lloyd Cruises har som flere andre tyske rederier tyvstartet med små korte krydstogter fra Hamborg og Kiel. Den første sejlads til udlandet går til Porto i Portugal den 7. oktober.
- Holland America Line udsætter sine sejladser indtil den 15. december.
- Hurtigruten har langsomt genoptage krydstogter. Rutesejladserne med postskibe langs den norske kyst kører som normalt.
- MSC Cruises har udsat sine krydstogter i Middelhavet og Karibien til udgangen af oktober. Asien kryds indledes den 26. oktober.
- Norwegian Cruise Line har udsat sine krydstogter til den 1. december.
- Oceania Cruises planlægger sit først krydstogt efter Corona den 1. december.
- P&O Cruises har udsat alle krydstogter indtil efter nytår. De første sejladser i Karibien genoptages i slutningen af januar næste år.
- Phoenix har sine flod-krydstogter i gang. Rusland dog undtaget.
- Ponant har åbnet sejladser langs Frankrigs kyster.
- Princess Cruises holder pause til den 31. oktober.
- Regent Seven Seas bliver i havn indtil udgangen af novemberf.
- Royal Caribbean holder vejret indtil den 30. november.
- Seabourn har udsat sin sæson-start til næste år. Seabiurnn Odyssee holder pause indtil den 15. januar, Seabourn Ovation til 18. april og Seabourn Encore til 26. maj 2021.
- Sea Cloud Cruises har aflyst alle krydstogter i vintersæsonen.
- Silversea bliver i havn indtil den 31. oktober.
- TUI Cruises er så småt gået i gang med korte krydstogter uden landgang i Østersøen og Nordsøen. Udgangspunkt er Hamborg og Kiel. Alle krydstogter i USA og det sydlige Afrika er aflyst for hele vinteren.
(Indledningsfoto til artiklen: Oleg Mityukhin / Pixabay)
……….
Triste tal fra Norwegian
90 PCT FÆRRE FLØJ
NORSK I SEPTEMBER
Skriv et svar