Danskerne har virkelig fået støvet rejsepassene af og tjekket bankkonti for opsparinger. Efter to år med Corona begrænsninger skal der holdes ferie i udlandet i år.
Det viser en ny rundspørge, som analysefirmaet YouGov har lavet for krydstogt-giganten Norwegian Cruise Line (NCL).
I undersøgelsen svarer 51 procent, at de i dag føler stærkere lyst til at rejse udenlands end før pandemien – i 2019.
Spørger man så de samme danskere om, hvor de helst vil holde sommerferie i år, er svaret ”så langt væk fra Danmark som muligt”:
44 procent af danskerne peger nemlig på Australien som drømme-destination nummer ét. Forfulgt af Karibien og Hawaii. Kun Frankrig sniger sig ind på danskernes aktuelle Top-5 som eneste rejsemål i Europa.
- Australien – 44 procent
- Karibien – 32 procent . se artiklens indledningsfoto
- Hawaii – 32 procent
- New Zealand – 31 procent
- Frankrig – 29 procent
Nok så interessant vil danskerne gerne rejse til flere destinationer på samme rejse i år. Kombi-ferier bliver et hit. Det siger flere end hver tredje dansker i undersøgelsen.
Romantik og rigtig grundig forkælelse er der stort behov for hos danskerne efter pandemien. De har brug for at komme væk fra hverdagens besvær med restriktioner, hjemmearbejde, ekstra forsigtighed i omgang med andre mennesker osv.
Det svarer 56 procent. Samtidig siger 45 procent af danskere i parforhold, at en ferie kan være dét, der skal til for at sparke gang i romantikken igen efter et par år med lidt for meget hjemlig hygge.
Forkælelse er et andet nøgleord i den nye analyse. 43 procent mener, at man som par i langt højere grad end før har brug for at forkæle sig selv og hinanden med noget ekstraordinært.
Charter-rejse-bureauerne vil være glade for at høre, at de fleste danskere – 42 procent – foretrækker pakkerejsen som deres ferieform i år. Formentlig, fordi den giver tryghed og sikkerhed for, at alle ting er planlagt og ordnet på forhånd.
Kravet er dog, at feriesteder skal ligge tæt på vandet. Det er et krav hos hele 70 procent af de interviewede danskere.
Tæt på vandet kommer man også på et krydstogt. Måske det er en af grundene til, at et cruise har erobret en flot fjerdeplads i danskernes foretrukne rejseform i år. Krydstogtet overgår dermed den traditionelle sommerhus-ferie:
- Pakkerejse – 42 procent
- Rundrejse – 34 procent
- Kør-selv-ferie – 27 procent
- Krydstogt – 23 procent
- Sommerhus – 20 procent
En anden trend, man kan spore i den nye YouGov analyse, er, at familie-ferien – gerne med flere generationer med på samme rejse – stiger kraftigt i popularitet.
Sikkert fordi mange danskere kun har set bedstemor og bedstefar og de ældre medlemmer af familien kun børnebørnene på video-møder eller gemt bag ansigtsmasker i de seneste to år.
Hver femte dansker – 22 procent – siger således, at de allerhelst vil holde sommerferie med hele familien:
- For at styrke relationerne – 66 procent
- For at skabe unikke minder med børnene – 44 procent
- For at indhente tabt tid – 30 procent
- For at genoplive en fast tradition – 16 procent
Som nævnt er den nye undersøgelse gennemført af YouGov for Norwegian Cruise Line. Den omfatter 1.021 interviews med danske mænd og kvinder i alderen 18 til over 65 år. Analysen er gennemført i perioden fra den 11. til den 15. marts.
Norwegian Cruise Line med hovedsæde i Florida er verdens tredje-største krydstogt-rederi målt i passagerer. Flere af de i alt 17 skibe er også velkendte i København.
Totalt set anløber NCL-skibene over 300 havne verden over. Rederiet har bl.a. sin egen private æ – Great Stirrup Cay – der ligger i Bahamas ud for USA’s østkyst. NCL har også sit eget ferie-ressport Harvest Caye i Belize i Mellemamerika.
De seneste nye skibe hos NCL er de to store Prima Class fartøjer Norwegian Prima og Norwegian Viva. Sidstnævnte får f.eks. verdens hurtigste fritfalds-rutsjebane og største gocart racerbane til søs….
(Indledningsfoto til artiklen: Mr. Pixel / Pexels)
Skriv et svar