Her sent mandag eftermiddag har SAS meddelt forligsmændene, at selskabet gerne vil tale med piloterne igen. Målet skal være at opnå en ny overenskomst og dermed få sat et punktum for den nuværende strejke.
SAS understreger, at det er nødvendigt, at parterne sammen får gjort en ende på den nuværende situation, der dagligt påvirker tusinder af passagerer.
Ifølge pressemeddelelsen er SAS villig til at tage sin del af ansvaret og give efter på nogle punkter. Hvilke nævnes ikke.
SAS understreger, at det i sidste ende drejer sig om flyselskabets langsigtede konkurrence-evne. Forandrings-strategien SAS FORWARD kræver, at alle parter bidrager – også piloterne.
En konkurrence-dygtig overenskomst er en forudsætning for at sikre en fremtid for SAS og alle selskabets 8.000 ansatte, skriver SAS.
Forhandlingerne ventes genoptaget i Stockholm onsdag. Forhåbentligt med et godt resultat….
(Indledningsfoto til artiklen: Claus Andersen / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar