Det vakte en del opsigt, da SAS for knap en måned siden erklærede, at man ville skære ned i mad- og drikkevare-serveringen for sine rejsende på SAS Plus billetter.
De havde ellers hidtil haft frit valg mellem drikkevarer og snacks, som almindelige SAS Go passagerer på Economy Class skulle betale få.
I praksis måtte SAS Plus rejsende nøjes med at vælge mellem én type mad og én type drikkevarer, selvom de betalte mere for billetten.
SAS har prøvekørt nedskæringerne på en række norske ruter siden den 9. september, og det var meningen var, at testen skulle køre oktober ud. Forløb prøvekørslen godt, kunne SAS udvide nedskæringerne til ruter i andre lande.
SAS’s begrundelse var, at man havde mange Plus passagerer på bestemte afgange, og kabine-personalet havde problemer med, at de alle nåede at få servering undervejs.
Reaktionen fra de norske passagerer har imidlertid været så negativ, at SAS har droppet sit eksperiment allerede efter tre uger, skriver det norske lrejsemedie Flysmart24.
Mange stamkunder hos SAS skal direkte have protesteret og i sociale medier kaldt ideen nok et eksempel på, at SAS skærer ned på sin i forvejen ikke vildt høje service.
Nu er alt ved det gamle på SAS-flyene….
(Indledningsfoto til artiklen: Mads Guldager / SAS)
Skriv et svar