Alle har vidst det længe, men nu er det officielt. Her til morgen har SAS officielt underskrevet ansøgningen om optagelse i SkyTeam. Rent juridisk og praktisk sker det pr. 1. september 2024.
Dermed er der ingen vej tilbage for SAS til Star Alliance, som det skandinaviske flyselskab var med til at stifte for xxxx år siden.
Flytningen fra Star Alliance til SkyTeam er en del af den nye ejerstruktur, som SAS får nu efter sin finansielle redning. Blandt de nye ejere er hollandske KLM og franske Air France, der begge er fremtrædende medlemmer af SkyTeam.
SAS satser på en gnidnings- og problem-fri flytning for sine kunder. De vil bl.a. få flere nye rejse-muligheder til destinationer, som ikke tidligere har været betjent i den ”gamle” alliance.
Alle SAS’ EuroBonus medlemmer vil fremover kunne drage fordel af at optjene og anvende point hos SkyTeam.
Tilsvarende vil SAS Guld- og Diamant-medlemmer få glæde af SkyPriority tjeneste og lounge-adgang i lufthavne.
Ifølge SAS vil EuroBonus medlemmer få adgang til de fleste SkyTeam flyselskaber fra det øjeblik, SAS bliver formelt set medlem.
EuroBonus Sølv medlemmer opnår SkyTeam Elite niveau, mens Guld- og Diamant-medlemmer bliver SkyTeam Elite Plus.
Dette skal give adgang til et globalt netværk af over 750 lufthavns-lounger og SkyPriority tjenester. I lufthavnene gælder det bl.a. prioriteret check-in, boarding og bagage-håndtering.
SkyTeams netværk af forbindelser omfatter over 1.060 destinationer. Alle de kendte storbyer er med, men også nye rejsemål i Afrika, Karibien og Latinamerika.
SkyTeam medlemmer, der i dag flyver til SAS’s hubs i Norden, er Air France, KLM, Delta Airlines og Middle East Airlines….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS / SkyTeam)
Skriv et svar