Det er ikke sjovt at være gammel aktionær i SAS. Så mister man nemlig alle sine penge, når de store drenge nu overtager det skandinaviske flyselskab.
Til gengæld ser det ud, som om SAS’s nye situation med friske stor-aktionærer falder i så god jord i den internationale finans-verden, at flere gerne vil have en bid af kagen.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil også det amerikanske investerings-selskab Apollo trænge ind som aktionær ved siden af bl.a. Air France-KLM, Castlelake og den danske stat.
Apollo hjalp tidligere SAS med at komme igennem en amerikansk betalings-standsning ved at låne flyselskabet et milliard-beløb.
Som situationen er lige nu har Air France – KLM 19,9 procent af aktierne. Den danske stat ejer 25,8 procent og finans-selskabet Castlelake 32 procent.
De resterende procenter vil SAS tilbyde til andre interessenter, medmindre de nuværende aktionærer vil udvide deres andel. Det ventes Air France – KLM at ville med et mål om kun at have den danske stat som medejer….
(Indledningsfoto til artiklen: Ramboldheiner / Pixabay)
Skriv et svar