Italien har nationaliseret Alitalia. Norge overvejermåske at gøre det samme med Norwegian, og nu har Danmark og Sverige givet SAS en garanti på godt to milliarder danske kroner, så flyselskabet kan komme helskindet gennem Corona krisen.
Den danske og svenske stat er de to største ejere i SAS med henholdvis 14,2 og 14,8 procent af aktierne.
Norge solgte sin andel sidste år, men kan meget vel komme til at blive ejer af et flyselskab igen. Denne gang SAS’ rival Norwegian.
Finansminister Nicolai Wammen (S) oplyser samtidig, at man er villig til at hjælpe SAS med endnu flere penge end de tre milliarder svenske kroner – 2,05 mia. danske:
»Der er tale om et første skridt. Den danske stat vil som en langsigtet og ansvarlig medejer af SAS følge udviklingen tæt og gøre, hvad end der er nødvendigt for, at SAS kommer igennem krisen og fortsat vil være operationel herefter,« hedder det i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Som alle andre flyselskaber er SAS hårdt ramt af Covid-19 krisen, der har ført til en massiv tilbagegang i billetsalget. Desuden gør mange landes ind- og udrejse-forbud det umuligt at opretholde en kommerciel flydrift.
Søndag sendte SAS derfor 90 procent af sine ansatte hjem. Det er 10.000 medarbejdere, hvoraf de 4.000 er ansat i Danmark.
Her til aften beder Norwegian officielt den danske regering om at få stillet samme økonomiske støtte til rådighed som SAS, der “vil gøre det meget lettere for Norwegians største konkurrent at kommr igennem denne krise.”
Norwegians topchef Jacob Schram gør opmærksom på, at selskabet alene i Danmark har knap 1.000 ansatte. der sørger for at holde 60 flyruter ind og ud ad danske lufthavne i gangf…
Tidligere i dag meldte Københavns Lufthavn, hvor SAS er største og Norwegian næststørste flyselskab, at man sender 1.500 af sine 2.300 medarbejdere hjem i de kommende dage og uger.
(Indledningsfoto: Johan Widén / Pixabay)
Skriv et svar