SAS kan stadig ikke flyve med overskud, selvom om passagertallet er vokset med 48 procent i forhold til samme periode for et år siden.
SAS har samtidig formået at sælge 69,3 procent af sine sæder i det seneste kvartal, der er flyselskabets første på grund af et forskudt regnskabsår. Den såkaldte ”load factor” er på niveau med før Corona.
SAS gør også fremskridt med sin omstrukturering og nedskæring, der er det vigtigste element i selskabets ”SAS Forward” plan for fremtiden.
I sin regnskabs-meddelelse, der blev offentliggjort her til morgen, forsøger SAS at skøn-snakke situationen ved at skubbe de positive nyheder helt op forrest.
De gode år kan dog ikke dække over, at SAS fortsat flyver med store underskud. I månederne fra november til januar havde SAS således et netto-minus på 2,7 milliarder svenske kroner eller ca. 1,85 mia. danske. Det er faktisk 300 millioner svenske værre end for de samme måneder et år tilbage.
Omsætningen er til gengæld steget med over to milliarder svenske kroner. Nu er den oppe på næsten 7,9 milliarder svenske kroner eller ca. 5,4 mia. danske kroner. For et år siden lå omsætningen på mere beskedne 5,55 mia. svenske kroner.
Generelt set mærker SAS en positiv fremgang i folks rejselyst, og den venter selskabet vil øges yderligere ind i 2023. Det sker på trods af økonomisk usikkerhed, inflation og stigende priser.
Af den grund vil SAS åbne nye ruter i sommer-sæsonen, der indledes i slutningen af marts. Til den tid vil SAS håndtere over 5.000 afgange om ugen til mere end 100 destinationer.
På det positive plan for SAS’ økonomi er, at selskabet har fået genforhandlet leasing-aftaler for 59 passagerfly. Det vil formentlig kunne mærkes på bundlinien, når leje-omkostningerne falder mærkbart.
For hele 2023 fastholder SAS sine forventninger om en omsætning på 40 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til ca. danske.
Et overskud bliver der dog slet ikke tale om. SAS regner således med at få et underskud før ska på mellem fire og fem milliarder svenske kroner. Det svarer til mellem 2,4 og 3,2 mia. danske kroner….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar